Annonce

Til kamp mod ensomhed
ensomhed_250707_BP.jpg
SeniorRådet inviterer på tirsdag til borgermøde om ensomhed. Rådet forventer ikke at byens ensomme dukker op, men håber at pårørende og andre interesserede vil bruge klogere på emnet, så borgere kan hjælpes ud af ensomheden. Foto: Arkiv
ensomhed SeniorRådet inviterer på tirsdag til borgermøde om ensomhed. Rådet forventer ikke at byens ensomme dukker op, men håber at pårørende og andre interesserede vil bruge klogere på emnet, så borgere kan hjælpes ud af ensomheden.

En undersøgelse om ensomhed i befolkningen viser, at flere end 210.000 danskere over 16 år er ensomme. Hvor mange borgere der føler sig ensomme i Rødovre vides ikke præcist, men de findes og i det lokale Seniorråd er medlemmerne klar til at sætte fokus på problemet.
Det sker på et stort anlagt borgermøde på Rødovre Bibliotek, hvor forskellige eksperter og personer med indsigt i ensomhed, vil gøre alle interesserede klogere på emnet.
”Der findes ensomme alle steder. Også i Rødovre. Vi ved ikke, hvor mange ensomme der findes i vores by, men vi vil meget gerne sætte fokus på problemet,” siger Preben Riel, der er medlem af SeniorRådet.
Ifølge ’Folkebevægelsen mod ensomhed’ er kortvarig ensomhed ikke farligt, men ensomhed kan ende med at ødelægge livskvaliteten og skade helbredet, hvis den får bidt sig ordentligt fast.
På tirsdagens borgermøde har SeniorRådet blandt andet inviteret Christine Swane, der er direktør i ’Ensomme Gamles Værn’ og sognepræst Erik Meier Andersen fra Adventskirken i Vanløse. De vil fortælle om ensomhed, relation og fællesskab og Preben Riel har et håb om, at de fremmødte kan få værktøjer, der fremadrettet kan hjælpe borgere ud af ensomheden.
”Vi har ingen forventning om, at det strømmer ind med ensomme til vores arrangement, men vi håber at se pårørende og andre borgere, der har lyst til at vide mere og lyst til at hjælpe med problemet,” siger Preben Riel.
Arrangementet om ensomhed finder sted på Rødovre Bibliotek tirsdag den 27. september fra klokken 18.30 – 21.30.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top