Annonce


Sved på panden i skolegården
Scan0008-9692-print.jpg
Islev Skole er fra 1917 og var Rødovres første ’nye’ skole efter Rødovre Skole, og måtte bygges, fordi befolkningstallet begyndte at vokse i starten af 1900-tallet. Overlærer Johs. P. Pedersen (yderst til højre) blev senere skoleinspektør på Rødovre skole, derefter skoledirektør. Foto: Lokalhistorisk samling
det gamle rødovre Ugens lokalhistoriske billede er fra i skolegården på Islev Skole omkring år 1920.

Raske drenge og piger med armene i siden, mens overlærer Johs. P. Pedersen, yderst til højre, sørger for, at der er styr på geledderne. Gymnastik i skolen var ikke noget nyt i 1920. Det blev indført allerede i 1814, men var de første næsten 100 år kun for drenge.
”I 1920 var Rødovre stadig primært et bondesamfund, der levede af hårdt fysisk arbejde, så gymnastikken har nok ikke været det, der lå højest på dagsordenen. Gymnastikken begyndte dog alligevel at vinde indpas blandt de voksne i løbet af 1920’erne,” fortæller arkivar Marie Drost Aakjær fra Lokalhistorisk Samling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top