Annonce

Stærk offensiv af RH damer
rh_damer-lyngby_077_280216_BP.jpg
Katarina Juul Hansen scorede 12 mål i sæsonpremieren ude mod Herlev/Hjorten. Foto: Brian Poulsen / arkiv
håndbold Det blev til en ventet sejr til Rødovres håndbolddamer, da de startede sæsonen ude mod oprykkerne fra Herlev/Hjorten.

Herlev/Hjorten – Rødovre HK 26 -29 (9-13)

Rødovres håndbolddamer har som målsætning, efter nedrykningen i sidste sæson, at vende tilbage til 1. division. 

I åbningskampen ude mod oprykkerne fra Herlev/Hjorten vandt RHs damer en ventet sejr på 26-29. En sejr der blev sikret trods forsvarsproblemer, ifølge træner Michael Nielsen.
”Vi spiller en disciplineret kamp mod Herlev/Hjorten, som er rykket op i 2. division. I sidste sæson scorede de 25 til 30 mål i snit, hvoraf en stor del blev scoret på kontra. Mod os fik de ingen kontrascoringer, vi var godt forberedt i forhold til det vi vidste om dem, og vi udførte det vi skulle gøre.”
”Vi havde lidt problemer forsvarsmæssigt, som vi nok skal få løst hen ad vejen, men vi kan glæde os over, at vi fik vist noget fint angrebsspil, og flere gode kontraangreb,” siger Michael Nielsen. Han fortsætter om premieresejren:
”Flere gange i kampen er vi foran med 5-6 mål, og har en fornemmelse af, at nu kører det, men vi får ikke stået ordentligt i forsvaret. Det er ellers vores domæne at stå godt i forsvaret, men vi kan glæde os over, at vi får scoret 29 mål, det er tilfredsstillende,” siger Michael Nielsen.
”Vi er tilfreds med, at vi har vundet og det forsvarsmæssige skal vi nok få løst. Der blev vist en god indstilling, og de fleste spillede en rigtig god kamp. Katarina Juul Hansen imponerede med 12 scoringer, men Christina Damm Hamann, som er tilbage efter sin korsbåndsoperation, samt Trine Holm Sevel og Simone Dillon vist gode takter,” slutter rødovretræneren.

Annonce

RHs damer spiller næste kamp, torsdag den 29. september klokken 19 mod Nykøbing Falster i Rødovre Stadionhal.

Kommentarer

2 kommentarer om “Stærk offensiv af RH damer”

  1. Bilderberg. siger:

    Mon ikke der menes torsdag 29.september 2016

  2. Peter Fugl Jensen siger:

    Tak Bilderberg – fejlen er rettet.

    Mvh.
    Peter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top