Annonce

Sæsonstart i weekenden
RH_damer-ydun_028_131115_BP.jpg
Christina Hamann er tlibage efter sin langvarige knæskade. Foto: Brian Poulsen / arkiv
floorball Rødovre Håndboldklubs to 2. divisions-mandskaber starter sæsonen i den kommende weekend med et dobbelt-arrangement i Herlev Hallen.

Damerne skal, efter sidste sæsons nedrykning, forsøge at vende tilbage til 1. division. Det bliver dog ikke med det helt samme mandskab, da Sif Klemmensen samt Nanna Stormly er skiftet til Roskilde, Sofie Lang til Ringsted og Camilla Brønnum til Lyngby.

Der er dog kommet kvalificeret tilgang til holdet. Efter et kort ophold i HIK er Simone Dillon vendt tilbage, fra Holbæk er kommet Julie Birk, som spiller højrefløj og målvogter Katrine Morell er kommet til fra Lyngby.

Annonce

Christina Hamann er med igen for fuld styrke efter sin korsbåndsoperation, mens Trine Holm er tilbage efter et kort udlandsophold, og så er Cecilie Lang klar igen til december, efter en operation i begge skuldre.

”Det er et godt 2. divisionshold,” siger holdets træner Michael Nielsen. Han fortsætter:
”Det er et hold, der har potentiale til at rykke op, og det er vores målsætning. Vi kan tabe til alle holdene i rækken, bedre er vi ikke og dårligere er vores modstandere heller ikke. Vi er nok de skarpeste, hvis vi ellers evner at spille det, vi har brugt meget tid på efter sommerferien,” mener rødovre-træneren.

RHs damer mødte onsdag FIF i en træningskamp og vandt 24-22, en vigtig optakt til sæsonstarten, hvor der blev vist spil med højt niveau i store perioder af kampen.
FIF har vundet 2. division de sidste to sæsoner, og er en kommende modstander i den nye sæson.

Svær sæson for RHs herrer
Det er ikke den bedste opstart RHs herrer har haft til sæsonen, fordi fem spillere har valg at prøve lykken i andre klubber.

”Niveauet er lavere end sidste sæson, ingen tvivl om det,” siger elitemedansvarlige Thomas Anker. Han fortsætter:
”Men udviklingspotentialet og ikke mindst et træningspotentiale er tilstede. Det er lidt skrøbeligt endnu, så det skal rodfæste sig. Det ser fortrøstningsfuldt ud, og det skal ses i relation til, at vi mistede fem spillere for en måned siden, så lige nu er det med pil op.”
”Vi har fået tilgang af nogle talentfulde unge spillere. Lasse Aaen fra GOG, Andreas Glintborg fra Team Sydhavsøerne, mens Jesper Slagstrup, Andreas Jørgensen og Daniel Holm Hansen alle er kommet til fra FIF.

Frederik Kirkegaard har lidt problemer med skinnebenet, og er endnu ikke helt klar. Nicklas Mittet skal opereres i anklen, og er ude hele sæsonen,” fortæller Thomas Anker.

I en træningskamp har RH spillet uafgjort.
”Vi har spillet 20-20 i en træningskamp mod KSG, som er tophold i 3. division. Der var positive takter, og fint forsvarsspil. Der er fortsat ting, der skal arbejdes videre med, men det hører klart til på positiv siden.

Det handler om, at vi skal slås for at blive i rækken, det er målsætningen og det ser meget bedre ud nu end for en måned siden,” slutter Thomas Anker. 

Dobbeltarrangementer
Søndag den 25. september klokken 15 spiller RHs damer ude mod Herlev/Hjorten og klokken 16:30 møder herrerne også Herlev/Hjorten. Begge kampe spilles i Herlev-Hallen.

Torsdag den 29. september klokken 19 møder RHs damer Nykøbing Falster og klokken 20:30 tager herrerne imod Køge, som netop har fået tilgang af de tidligere rødovre-spillere Frederik og Jonas Orby samt Jonas Hybel. Begge kampe spilles i Rødovre Stadionhal.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top