Privatlivets fred!
chrumme_002_150915_BP.jpg
Christian Christensen er 'Christian Chrummer' i Rødovre Lokal Nyt Foto: Arkiv
chrumme Jeg er nabo til Rødovre Kirke. Vi har et fint naboskab med en mur i mellem os. Lidt ligesom i det gamle Østtyskland.

Jeg betaler også medlemsskab. Men det er lidt lige som mit medlemsskab af Fitnessklubben. Jeg betaler, men kommer der sjældent.
Nu er jeg begyndt at tænke over, om kirken ikke skulle betale MIG penge for at betjene deres kunder. Jeg har et rend af fortabte kirkegængere og Pokemon-jægere.
Forleden sad jeg ude på min terrasse i shorts og t-shirt, hvor jeg nød en smøg og en øl. Pludselig kommer en ældre dame igennem min hæk. Ikke gennem havelågen, men gennem hækken. Jeg spørger, om jeg kan hjælpe hende med noget. ”Ja, jeg går ud fra, at det er her der er reception for præsten!” – Jeg svarede, at det håbede jeg ikke, da jeg i så fald var den eneste gæst og at ikke engang hovedpersonen var tilstede. Jeg henviste hende til Sognehuset på den anden side af gaden. Nu skulle man tro, at hvis der var en af os to, der kunne tillade sig at føle sig forurettet, så burde det være mig. Men sådan så kvinden det ikke, hun svarede mig skarpt: ”I Svendborg, hvor jeg kommer fra, der ligger sognehuset ved siden af kirken.”
En anden gang stod der pludselig en mand i min entré. Jeg rejste mig modvilligt fra sofaen og tænkte, at nu synes jeg alligevel, Jehovas Vidner var blevet noget agressive i deres markedsføring.
Manden sagde til mig: ”Ja, jeg er vist et kvarter for tidlig på den. Men jeg venter bare i sofaen til resten kommer,” hvorefter han stilede direkte mod min sofa. Jeg spurgte forsigtigt, om han var sikker på, han var gået rigtigt?
”Selvfølgelig er jeg det. Jeg skal høre foredraget om livskvalitet i alderdommen. Og jeg er bare lidt tidlig på den,” hvorefter han gjorde tegn til at sætte sig i min sofa. Jeg fortalte ham, at jeg var sikker på, at foredraget var ovre i sognehuset. Så blev han nærmest fornærmet over, at jeg i så fald ikke bare havde låst min dør!
Min kone stod en dag i indkørslen og vaskede sin sorte Land Rover. Hun var i en sort kedeldragt. En vred kvinde stavrede målrettet ind i vores indkørsel, mens hun råbte ”Nå, DER er du!” – Det kunne min kone ikke andet end bekræfte. Kvinden var rasende: ”Nu har vi ledt efter dig i en halv time, og du har ikke kørt min mors kiste ind i kirken. Og så står du bare her og vasker bilen. Er det ikke lidt sent?”
Kvinden mente med sikkerhed, at min kone var bedemanden, som stod og vaskede rustvognen i stedet for at fragte den afdøde til kapellet!
Min kone, måtte – stille og roligt – forklare kvinden, at hun IKKE var bedemanden og at Land Roveren
IKKE var en rustvogn. Kvinden forlod matriklen med en hård svada: ”Du ligner altså bedemanden…”
Jeg ved ikke, hvad der er galt med kirkens kunder, men det der med almindelige god opførelse, er de altså ikke skidegode til.
Nu har jeg sat et skilt op i hækken:
”Der er INGEN Pokemoner i denne have. Jesus er her heller ikke og din hund må ikke skide i min hæk”.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top