Annonce


Pas på! der kommer kanon
befaestningsdag_14-24.jpg
Befæstningsdagen begynder med flaghejsning foran Artillerimagasinet klokken 10 og herfra går det slag i slag til klokken 16 med aktiviteter for hele familien. Kanontrækningen begynder ved Artillerimagasinet klokken 12. Foto: Arkiv
historisk dag På søndag er der Befæstningsdag i røg og damp på Vestvolden. Kanonen skal traditionen tro fyres af, hvis den vel og mærke kan bakses på plads.

Det plejer sjældent at gå stille for sig, når der hvert år i september er ’Befæstningsdag’ på Vestvolden, og intet tyder på at det bliver anderledes på søndag.

Her vil voldgaden omkring Artillerimagasinet være indhyllet i krudt og kugler og fyldt med soldater fra den danske sikringsstyrke og prøjsere fra 1. Verdenskrig.
”Vores teltlejr med soldaterne fra Sikringstyrken og gullaschkanonen mv. er som altid med, men vi har noget nyt på programmet hvert år,” siger projektleder Niels Eriksen fra Oplevelsescenter Vestvolden, der har været medarrangør siden 2006.
I løbet af sommeren har arrangørerne bygget en ny stilling til en af de historiske kanoner og på søndag skal den affyres fra sin nye plads, hvis den altså kan komme på plads. Kanonen skal trækkes fra Artillerimagasinet til Hvissinge Batteri, præcis som fæstningsartilleristerne gjorde det herude i 1916.
”Det er en ret omfattende manøvre at bugsere kanonen op på batteriet af ramperne fra Voldgaden, så stærke mænd fra publikum får lov at give et nap med,” siger Niels Eriksen. Du kan se hele programmet på vestvolden.dk.

Annonce
På søndag er der igen Befæstningsdag på Vestvolden. I løbet af dagen vil frivillige fra Københavns Amts Skyttekorps blandt andet komme cyklende ligesom de gjorde i 1916.

På søndag er der igen Befæstningsdag på Vestvolden. I løbet af dagen vil frivillige fra Københavns Amts Skyttekorps blandt andet komme cyklende ligesom de gjorde i 1916.

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top