Makværk eller mesterværk
VUC_007_200916.jpg
Foto: Brian Poulsen
bygning Nyheden om VUCs nominering som årets skolebyggeri bliver mødt med hårde ord på Facebook.

Medlemmerne af Facebookgruppen ’Facebook Rødovre’ står nærmest i kø for at revse den nye VUC bygning på Tårnvej, i kølvandet på nyheden om, at skolen er nomineret som ’Årets skolebyggeri 2016’.
”Troede den ville være en fryd for øjet i stedet for en torn,” skriver Danni Cramer og han er langt fra den eneste, der har svært ved at se det smukke i bygningen på hjørnet af Tårnvej og Egegårdsvej.
”En treårig kunne have tegnet noget, der var pænere end det dér makværk,” skriver Tore Bagge Friis, mens en anden bruger håber, at lynet slår ned i bygningen, så den brænder ned til grunden.
Formanden for Børne- og Skoleudvalget, Flemming Lunde Østergaard Hansen (S), synes personligt, at bygningen er flot både indvendig og udvendig, men erkender at smag er en personligt sag.
Han synes, det er ærgerligt, at debatten om nomeringen drukner i en diskussion om, hvorvidt bygningen er flot eller ej.
”For mig er det vigtigste, der er et voksenuddannelsestilbud placeret i Rødovre. VUC kunne have valgt at placere deres bygning et andet sted på Vestegnen, men de valgte Rødovre og det er det primære for mig,” siger han.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top