Idéforladt konkurrence vundet af ‘Nord’
letbane-ringvejen_01_040612_BP.jpg
Den nye letbanestation kommer til at hedde Rødovre Nord. Foto: Brian Poulsen
letbanen I maj måned udskrev Rødovre Kommune en navngivningskonkurrence for stoppestedet i Rødovre på den nye letbane, der går fra Ishøj til Lundtofte.

Meget tyder på, at Rødovre Nord bliver navnet på den nye letbane, der går fra Ishøj til Lundtofte og stopper 25 gange undervejs, herunder i Islevkvarteret. Ét enkelt stop er, hvad vi får i Rødovre, og netop derfor faldt valget på Rødovre Nord.
”Letbanen kører ikke så meget i Rødovre Kommune, den strejfer kun lidt. På den her måde, får vi profileret, at den kommer forbi Rødovre,” siger Birgit Knudsholt fra Teknisk Forvaltning i Rødovre.
I maj udskrev Rødovre Kommune en konkurrence om navngivning af stationen blandt byens borgere. I alt kom der 20 forslag fra 12 afsendere, men ingen af forslagene havde den kreative pondus som konkurrencebagmændene havde håbet på.

Alvorlige forslag
”Den blev udskrevet i håbet om, at vi fik nogle forslag, som vi ikke selv kunne have fundet på. Der kom ikke nogle, hvor det var spændende eller sjovt, det her var det mest sigende af dem vi fik,” fortæller Birgit, der ikke selv er Rødovreborger, og derfor tænkte, at nogle lokale kunne komme op med et kreativt forslag.”
Dét forventes, at stationen døbes Rødovre Nord, når letbanen engang efter 2020 står klar, men først skal det godkendes af kommunalbestyrelsen, senere Hovedstadens Letbane og i sidste ende er det Stednavneudvalget under Kulturministeriet, der skal beslutte, hvad stationen kommer til at hedde.

Annonce
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top