Annonce


I hælene på Rick Astley
natasja_002_080916.jpg
Når Natascha ikke øver sang og klaver, bruger hun tiden på nye sange. Foto: Brian Poulsen
store drømme Hun var ikke engang født, da Rick Astley storhittede med landeplagen Never Gonna Give You Up. Nu har den anonyme stemme på Give U Up høstet næsten 12 millioner streams og sigter mod at få sit eget gennembrud.

Hun er vant til at være megakendt, men alligevel total anonym. Som den danske stemme til flere af de store tv-personer, lever Natascha Jessen både et liv i rampelyset og i det skjulte.
Senest har rødovrepigen lagt stemme til Calvins Give U Up, der for længst har rundet 11 millioner streams på Internettets musiktjenester. Det stille lys i skyggen af Calvin tager hun dog med ro.
“Calvin har lavet al musikken og skrevet teksten, så det er bare fedt, at han får sit credit for det, så skal jeg nok få chancen for at få mit eget. Jeg er igang med mit eget hold nu, og jeg skriver en masse og er igang med at producere en masse sange, så det bliver snart min tur til at træde helt frem på scenen,” siger Natascha Jessen, der først lige er gået ud af 9. klasse på Rødovre Skole.
Alligevel er man ikke i tvivl om, at der er noget stort på vej. Hun oser af den selvtillid, man kun har, når man har stået foran et klappende publikum hundredvis af gange. Og det har hun. Både som sanger og skuespiller i forskellige musicals, eller som den danske stemme i ungdomsserier og børneserier som Sofia den Første.
Hendes egen musik kommer dog til at få en del mere kant.
“Jeg er en poppige, det vil jeg ikke lægge skjul på, men der kommer også til at være noget RnB og elektronisk kant i de numre jeg er i gang med at lave nu. Det bliver meget eget, og det bliver fedt,” siger Natascha Jessen.

Det rigtige nummer
Hun har selv kunne mærke fra begyndelsen, at det var den rigtige beslutning at være på Calvins nummer.
“Jeg havde en god følelse fra start. Jeg kontaktede Daniel via Facebook, og så lavede vi næsten 10 demoer sammen før Give U Up blev en realitet,” griner hun på den måde, der ligger verdener ned.
Hendes nye manager er da heller ikke i tvivl om, at Natascha kommer til at gå hele vejen.
“Det er en blanding af talent og netværk som skal til. Hun skal bare blive ved med at være Natascha, for hun kommer rigtig langt med den gejst hun udstråler,” siger Amir Glavas.

Annonce

Stemmen bag alt
Men Natascha er om nogen vant til at blive genkendt på sin stemme, da hun langtfra ligner de tegnefilmsfigurer hun er med til at give liv. Roserne om hendes stemme, tager hun til gengæld med faglig stolthed.
“Jeg ved godt, at jeg kan synge, men jeg kan ikke sammenligne mig med Beoynce. Med tiden kan jeg til gengæld godt komme op på et endnu højere niveau. Jeg har altid sunget og altid kunnet lide at optræde, og jeg håber nu, at jeg kan tage alt det, som jeg har lært af de mange instruktører fra filmdubbing med mig,” siger hun og tilføjer, at drømmen ikke stopper i en fyldt Parken.
“Jeg drømmer ikke kun om Parken. Jeg vil gerne helt til LA i USA, men jeg ved godt, at det kræver både held og hårdt arbejde at nå så langt, så jeg giver den hele armen med et år kun med musik nu.”
Man hvordan tackler man egentlig den situation som mor?
“Det var en svær beslutning at lade hende tage et sabatår, men i forlængelse af succesen med succesen og de mange nye kontakter, valgte jeg at bakke hendes drøm op,” siger Zhashia Jessen, der er stolt over hvor langt hendes datter allerede er kommet siden hun sendte sin første sang om mobning ind til Børne MGP som kun 8-årig.
Selv mener Natascha dog, at hun er kommet langt siden dengang, og kommer endnu længere.
“Jeg ved godt, det er en vildt hård branche, hvor der er mange om buddet, men hvis der kun er én ud af en million som klarer den, så ved jeg, at det bliver mig. Nu fokuserer jeg dog først og fremmest på at skrive en masse tracks, så vi snart har noget at komme ud med, som har mit eget navn på forsiden. Det bliver stort,” lover Natascha.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top