Annonce

Hjernerystelse skyld i karrieredrejning
mike-raadde_RMB-Copenhagen_19_140212_BP.jpg
Mike Rådde jublede mange gange som aktiv spiller for Rødovre Mighty Bulls, fremover bliver det på bænken at han vil juble Foto: Brian Poulsen
ishockey For mange hjernerystelser har tvunget Mike Rådde af isen, og op på trænerbænken for at bruge hovedet, før det var rystet helt i stykker.

Efter seks sæsoner som ishockeyspiller på Rødovre Mighty Bulls mandskab, indstiller Mike Rådde sin aktive karriere for at blive assistent-træner under Jesper Duus. Hovedpersonen selv afslører, at det var en hård beslutning, men et resultat af for mange hjernerystelser på isen.
”Jeg havde håbet at kunne spille, men jeg tænkte over det, når jeg var på is. Jeg var bange for at få en tackling, og at det skulle ske igen,” fortæller svenske Mike Rådde, der spillede over 200 kampe for Rødovre Mighty Bulls.

Blik for nye detaljer
Selvom det er en vemodig afsked med isen, som den blot 28-årige svensker ser sig nødsaget til, så glæder han siger over, at kunne fortsætte i klubben, og med holdkammeraterne i sin nye rolle.
”Jeg glæder mig helt vildt. Nu, hvor jeg ikke kan være med på isen, kan jeg bidrage på bænken i stedet,” fortæller Rådde, der har afprøvet rollen som assistent-træner i trænings- og pokalkampene.
”Det er noget helt andet end at være spiller. Man ser nogle nye ting, som man slet ikke tænker over, når man spiller på isen,” lyder det fra den loyale back, der altid var til at kende på isen grundet sin rolige adfærd, krumme ryg og et kanondrøn af et slagskud.

Annonce

Hjernerystelser er et stigende problem i elitesport, hvor flere ender med varige mén, det anslås at 15 procent af alle hjernerystelser giver varige mén.
Forrige sæson, oktober 2014, måtte den dengang 27-årige Morten Allesøe vinke farvel til sin elskede sport, efter to voldsomme hjernerystelser på kort tid, da han spillede for Mighty Bulls.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top