Annonce

Fest i tunnellen
ungfest.jpg
På fredag festes der for første gang nogensinde i tunnellen under Tårnvej, når der er kulturnat ved Rødovre Centrum
Tunnelfest Aldrig før er en fest gået så meget under jorden, som fredagens tunnelfest under Tårnvej, hvor du kan hænge ud ved brændende olietønder i det kunstige græs.

Kristoffer, Max og DJ Flæske har aldrig før prøvet at skulle føre festens gæster sikkert over til den anden side, men det gør de på fredag, hvor Kulturnatten afsluttes med et brag af en fest for byens unge.

“Der er fadølsanlæg, laserlys og al den lyd du aldrig havde troet var mulig at brage af i en tunnel,” siger Flæske, der glæder sig til at byde Tunnelfestens gæster op til dans.
“Temaet for årets kulturnat er ‘På den anden side’, så vi synes det var oplagt at lave en fest dét sted i Rødovre, der mere end noget andet sted, fører folk fra den ene side til den anden, nemlig tunnellen under Tårnvej foran Rødovre Centrum,” fortæller leder af Milestedets Ungdomshus, Mugge Harck Lauridzen, der sammen med avisen står bag festen.

Annonce

 

Fedeste location
“Kulturnatten bliver på trods af al sin mangfoldighed hurtigt en fest mest for voksne og børn, og en smule mindre for dem midt imellem. Med tunnelfesten får de mulighed for at gå under jorden med deres venner og dyrke en elektronisk musikkultur, hvor de kan være sig selv og hænge ud mellem brændende olietønder kunst på væggene og kunstigt græs på trappetrinene foran den lille udendørs scene ved centeret,” siger Mugge Harck Lauridzen.
Festen starter stille op klokken 20, men allerede en time senere, bliver der kamp om, hvis basarm, der først kan ramme loftet.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top