Annonce


Efterlyser falske hjemmehjælpere
Tricktyve-samlet.jpg
Københavns Vestegns Politi offentliggør nu foto af to kvindelige tricktyve, der den 27. august stjal smykker fra en 82-årig kvinde i Ruskær. Kan du hjælpe i sagen her, kan Københavns Vestegns Politi kontaktes på 43861448 Foto: politi.dk
politi Hvis du kan genkende kvinderne på billederne, hører Københavns Vestegns Politi meget gerne fra. Kvinderne har under påskud af at være fra Rødovre Kommunes Hjemmepleje, franarret smykker hos en 82-årig kvinde i Ruskær.
Signalement af tricktyvene:

A: Kvinde, 30-40 år, lettere kraftig af bygning, 160-170 cm høj, lys i huden, blond hår sat op i hestehale, iført hvid kittellignende kjole, hvide strømper og sorte sko - medbragte sort skuldertaske.

B: kvinde 30-40 år, alm. bygning, 160-170 cm, lyst langt hår i hestehale, lys i huden, iført blålig kittellignende tøj, hvide strømper og mørke sko, medbragte sort skuldertaske.

Tricktyve er snu og villige til at gå langt for at snyde deres ofre. Det måtte en 82-årige kvinde fra Ruskær sande den 27. august, hvor hun ved middagstid lukkede to kvinder ind i sin lejlighed, som hun troede kom fra Rødovre Kommunes Hjemmepleje.
Kvinderne var iført hvidt tøj, men de var ikke kommet med hverken pleje eller omsorg. Mens den ene tricktyv gav den ældre dame massage i køkkenet, stjal den anden tricktyv smykker fra damens soveværelse.

 

Annonce

Talte dansk med accent

Den ene falske hjemmehjælper oplyste under episoden, at hun kom fra Italien. Hun talte angiveligt et udmærket dansk – dog med accent.
”Vi har begrundet håb om at nogen kan genkende de to tricktyve på de billeder, vi nu har offentliggjort. Vi hører også gerne fra andre, der har været udsat for episoder med de to kvinder. Vi antager, at dette tricktyveri ikke nødvendigvis er deres første,” udtaler vicepolitiinspektør Charlotte Skovby i en pressemeddelelse.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top