Annonce


Børnefamilier skal styrkes
psyk.jpg
Hvis du ønsker at deltage i arrangementet den 28. september klokken 19, skal du tilmelde dig på Rødovre Biblioteks hjemmeside www.rbd.dk eller du kan hente din billet på biblioteket. Foto: Presse
gratis hjælp Alt for ofte er børn pårørende til forældre, der har det svært. Nu vil Psykiatrifonden og Rødovre Kommune klæde familierne bedre på.

Når far eller mor rammes af angst, depression eller anden psykisk lidelse, påvirkes hele familien. Alle forældre vil deres børn det bedste, og gør det så godt, som de kan. Det er dog ofte sådan, at når sygdommen fylder, er der risiko for, at børnene får det svært.
Kom og hør om børnenes reaktioner og behov, samt hvad du som forælder (eller anden pårørende) kan gøre for at styrke børnene og hjælpe dem til at mestre det svære.
Psykiske sygdomme rammer i gennemsnit hver anden familie i Danmark og er derfor langt mere almindeligt, end mange tror.
“Vi kender ikke det præcise tal, men mellem 50.000-80.000 børn i Danmark er pårørende til forældre med angst og depression eller anden psykisk lidelse,” fortæller Malou Laursen, projektleder i Psykiatrifonden.
De afholder i samarbejde med Rødovre Kommune børnegrupper for disse børn.
“I gruppen møder børnene andre børn, som kender til, hvordan der er, når en forælder har psykiske problemer, hvilket, sammen med arbejdet i gruppen, er med til at støtte barnets sunde udvikling,” forklarer Malou Laursen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top