Annonce

B93 knækkede koden
avarta-fredensborg_076_270816.jpg
Avarta tabte for første gang på hjemmebane siden oktober sidste år. Foto: Brian Poulsen / arkiv
fodbold B93 formåede søndag middag at knække koden til at tage alle tre point med fra Espelunden. Dermed fik Avarta sit første nederlag på hjemmebane siden den 25. oktober.

Avarta – B93 0-1 (0-0)
0-1 Sebastian Czajkowski (74′)
309 tilskuere

B93 var mødt talstærkt op på tribunen, og var klar til at synge deres hold frem til tre point, og de bidrog virkelig til en god stemning på tribunen denne søndag. Det var en fornøjelse at opleve sådan en stemning til en kamp søndag middag i Espelunden. 

Annonce

En rodet forestilling
I de første minutter af dagens kamp producerede Avarta to store chancer, og det lovede generelt godt for fansene af hjemmeholdet.
Men B93 fik også et par gode muligheder på kontraangreb, men som endte i ingenting. Avarta begyndte også at få et par chancer på omstilling, så man havde en fornemmelse af, at denne kamp ville blive afgjort på et kontraangreb, da ingen af holdene ellers spillede sig frem til store muligheder.

Jetmir Aslani var tæt på at blive arkitekten bag et drømmemål, da han tog et frispark nær midtlinjen, som var meget tæt på at overrumple keeperen i B93’s mål, men i stedet gik bolden til hjørne.

En kontra i slutningen af 1. halvleg var ved at blive rigtig farlig. I situationen var Saban Özdogan klog med sin ’bremseklods’, så han tog en advarsel for holdet, hvilket fik stoppet den farlige situation. 1. halvleg sluttede som den startede, 0-0, og det generelle indtryk var en rodet kamp, hvor begge hold kun havde skabt få chancer.

Spand koldt vand midt i regnen
Regnen startede, da dommeren fløjtede 2. halvleg i gang, så flere på stadion fik muligvis triste tanker om, at det skulle blive en kedelig 0-0 kamp.
Men det blev det ikke. B93 kom godt ud til de sidste 45 minutter og fik presset Avarta tilbage på banen, men hjemmeholdet slog tilbage med flere farlige kontraangreb.
Som minutterne skred frem, overtog Avarta kampen, og da stadionuret rundede de 70, ’de grønne’ en god chance efter et hjørnespark.
Men i stedet slog B93 kontra, som i første omgang blev afværget af de grønblussede, men derefter blev bolden slået til bagerste stolpe, hvor Sebastian Czajkowski headede bolden i kassen.

Det var en kold spand vand, som Avarta fik i hovedet, da de lige havde fået tingene til at køre. Efter scoringen fik hjemmeholdet ikke skabt noget, og dermed fik Avarta for første gang siden den 25. oktober 2015 ikke point på hjemmebanen, mens B93 spillerne tydeligvis var enormt glade, da kampens dommeren fløjtede af. Gæsterne vidste, de havde taget en stor skalp og samtidig havde B93 spillet sig tilbage i den utrolig tætte pulje om at ende i top.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top