Akrobatiske Asperup bragede Tyren i semifinalen
mathias-asperup_RMB-odense_015_230115_BP.jpg

Billedearkiv

Foto: Brian Poulsen
ishockey Det stærke mandskab fra Sønderjyske kom til kort, da anden kamp af pokalkvartfinalen blev afgjort i overtiden.

Rødovre Mighty Bulls vs. SønderjyskE: 3-3 (0-0, 1-1, 1-2, 1-0) Samlet: 5-4
30:38 0-1 Thomas Spelling (Derek Damon og Marc Sørensen)
33:41 1-1 Tobias Ruelykke (Morten Andreasen og Kasper Jensen) PP1
46:21 1-2 Derek Damon (Kim Lykkeskov og Tommy Wargh) PP1
51:17 1-3 Kim Lykkeskov (Derek Damon og Anders Førster)
52:34 2-3 Nicklas Carlsen (Andrey Chistyakov og Steffen Klarskov Nielsen)
64:06 3-3 Matthias Martini Asperup (Sebastian Thornberg Bergholt)

Udvisninger:
13:31 Patrick Rasmussen fra Rødovre Mighty Bulls 2 minutter for Boarding
16:31 Harrison Reed fra SønderjyskE 2 minutter for High Sticking
24:20 Mads Carlsen fra Rødovre Mighty Bulls 2 minutter for Cross-checking
32:14 Martin Eskildsen fra SønderjyskE 2 minutter for Boarding
57:46 Mike Daugulis fra Rødovre Mighty Bulls 2 minutter for Kneeing

Annonce

Skud: 23-34
Tilskuere: 912

Rødovre Mighty Bulls er klar til semifinalen efter Matthias Asperup scorede fire minutter inde i overtiden.

Det var med nerverne uden på tøjet, da pokal-kvartfinalen mellem Rødovre Mighty Bulls og SønderjyskE løb af stablen i Rødovre Skøjte Arena. Gårsdagens kamp var endt 1-2 i Rødovres favør, derfor var SønderjyskE bagud fra start.

Første periode blev en rodet affære, hvor spillerne gik mere op i at tackle igennem, end at banke pucken i netmaskerne. Derfor stod det 0-0 ved periodeafslutningen.

Kampen havde rundet sin første halve time, da første mål faldt. Det var måltyven Thomas Spelling, der hamrede pucken forbi Chris Carrozzis gribehandske. Få minutter senere udlignede Tobias Ruelykke, med en hurtig tør afslutning, der snød Joni Myllykoski i SønderjyskE-buret. Det var et sjældent mål fra Ruelykke, der blot scorede én gang i fjor.

Sønderjysk skarphed

SønderjyskE udlignede kvartfinalen med deres mål til 1-2, mens Matthias Asperup sad i boksen og afsonede for benspænd med staven. Kort efter var den gal igen, da pucken dumpede ned på bladet af SønderjyskE-kaptajn Kim Lykkeskov, der sendte jyderne på kurs mod semifinalerne.

Sidste sæsons Herbert Knox pris-vinder Nicklas Carlsen skabte balance i det samlede regnskab, da han slyngede pucken i netmaskerne. Det stod 2-3, da den ordinære spilletid var overstået, og grundet 1-2 sejren i går stod det 3-3 samlet, kampen skulle derfor afgøres i overtid, hvor der dystes med tre markspillere på hvert hold. Det er en disciplin der passer driblekongen Asperup aldeles godt, og i dag blev han kampafgørende, da han tæmmede en nærmest umulig aflevering fra Bergholt, Asperup fandt balancen, og klappede så hårdt til pucken, som han har lært. Pucken gik ind, hvilket betød avancement til Rødovre Mighty Bulls og stor jubel i skøjtehallen.

Av av av

Den unge Rasmus Birk Heine blev fragtet til Hvidovre Hospital efter en grim tur i banden foranlediget af Martin Eskildsens hårdføre tackling i ryggen. Hændelsen vil disciplinærudvalget med stor sandsynlighed blive taget op til vurdering, når Rødovre Mighty Bulls sender videomaterialet efter kampen.

Der er endnu ikke trukket lod til semifinalerne som spilles i februar måned.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top