Annonce


Topscorer slog til
Avarta-Holbaek_IN_200915-50-of-51.jpg
Christian Offenberg udlignede til 1-1 i overtiden. Foto: Ian Nielsen / arkiv
fodbold Christian Offenberg udlignede til 1-1 i overtiden, da Brønshøj var på besøg i Espelunden. Dermed sikrede puljens topscorer et vigtigt point til Avarta, der fortsætter sin stærke stime som ubesejrede i Espelunden.

Søndag den 21. august 2016
Avarta-Brønshøj 1-1 (0-0)
0-1 Patrick Naundrup (48’)
1-1 Christian Offenberg (90’)
503 tilskuere

Med en scoring i overtiden af topscorer Christian Offenberg, der har scoret fire ud af Avartas seks mål, holdt Avarta lige akkurat fat i deres status som ubesejrede efter tre kampe.

Annonce

”Det var en forløsning og dejligt, vi fik hul på dem til sidst. Set over hele kampen, synes jeg, det var fortjent, vi udlignede. Ikke at vi skulle have tre point, men et point til hvert hold var i orden,” siger træner Benny Gall, som giver et mere overordnet syn på kampen:
”Vi pressede Brønshøj i slutfasen uden, at vi får tilspillet os til det helt store. Brønshøj stod godt på banen og gjorde det svært for os, men vi gjorde det også svært for os selv, for vi evnede ikke at variere spillet godt nok. Vi forsøgte at spille vores spil, men skulle eksempelvis have udfordret dem mere med løb i dybden. Så det skal have vi have på plads til næste gang, og det er jo mit ansvar.”

Ærgerrighed og en stærk bænk
Det overraskede ikke Gall, at Brønshøj var gode.
”Brønshøj var så gode som forventet. De har et hold med etablerede divisionsspillere, så de har et godt hold, som jeg også har været ude og se. De spillede 1-1 i en kamp, som de burde have vundet med fem mål,” slår avartatræneren fast. Han kan se sit hold toppe den stærke 2. division pulje 1 sammen med Hvidovre. Dermed har Avarta fået en overraskende god start på sæsonen.
”Havde du spurgt mig inden sæsonstart, havde jeg også ment, det ville være en overraskelse med den gode start. Men jeg synes, vi har en god trup med dygtige spillere, som er ærgerrige efter at vinde. Det er krydret med nogle rutinerede spillere og en flok sultne unge spillere.”
”Samtidig har vi formået at holde på de spillere, som vi gerne ville bevare i truppen, og når udskiftningen ikke er så stor, er der ikke mange, som skal sættes ind i tingene. Det giver da en fordel i starten af sæsonen,” siger han og fortsætter:
”Men spillerne performer på det niveau, vi gerne vil have. Især bænken gør det godt og vi er ikke længere sårbare ved udskiftninger.”
”Men det er en stærk pulje, så der kan ske meget. Jeg mener, vi er seks hold, som skal slås om de fire topplaceringer og jeg tror, vi er gode nok til top 4, men der skal ikke så meget til at vælte læsset, når rækken er så stærk.”

Slås som vilde dyr
På lørdag skal Avarta til Fredensborg, der er i gang med deres første sæson i 2. division.
”Fredensborg har fået en god start, og det bliver en svær prøve for os. Det bliver spændende, for vi skal se, hvor vi står.”
”Jeg forventer, Fredensborg vil stå langt tilbage på banen, de vil slås som vilde dyr, som satser på omstillinger. Det bliver en stor prøvelse, hvor vi skal være dygtigere med vores omgang med bolden end i kampen mod Brønshøj, vi skal være skarpe, når vi kommer frem til chancer og hurtigere med bolden. Desuden skal vi være dygtige i vores genpres og vores forsvarsspil, så vi får lukket ned for deres omstillinger,” pointerer Benny Gall.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top