Annonce

Ny U15 DM-titel til CK Fix
WEB_Sebastian-Andreasson_TKE_Bred_30-04-16.jpg
Sebastian Andreasson var hurtigst til DM i enkeltstart, mens han blev nummer tre U15 linjeløbet. Foto: Tommy Eriksen / arkiv
cykelløb Stortalentet Sebastian Andreasson kørte hurtigst, da der var DM i enkeltstart for børn og unge i weekenden. I linjeløbet blev han nummer tre. Johan Price-Pejtersen skifter til Roskilde.

CK Fix Rødovre er blandt Danmarks bedste rugekasser indenfor cykelsport, så igen i weekenden, ved Danmarksmesterskaberne i Kibæk ved Herning for børn og unge i individuelt cykelløb, var CK Fix forrest i et af løbene.

Det var i enkeltstart, hvor den talentfulde rytter Sebastian Andreasson var hurtigst på den 16,8 kilometer lange rute, som han kørte igennem på 24 minutter og 7 sekunder. Det var 18 sekunder hurtigere end nummer to. Tobias Lund Andresen blev nummer 12 som næstbedste CK Fix’er i U15 klassen, hvor der deltog 87 ryttere.

Annonce

WEB_Gustav Wang_DM enkeltstart 2016
Gustav Wang sendes afsted til U15 enkeltstarten. Han endte på en 26. plads.

Dagen efter var der samlet start, linjeløb, og igen cyklede Andreasson en medalje med hjem til rødovreklubben, da han kom i mål på en tredjeplads. 50 ryttere stod klar til start i Kibæk i U15 klassen. Da de 50,6 kilometer var kørt, kunne Jacob Christensen fra Horsens lade sig hylde som Danmarksmester, mens Andreasson var den tredjehurtigste i massespurten, da 40 ryttere kom samlet til mål.

Hos U13 deltog kun Mads Malmquist fra CK Fix.
”Vi har kun en rytter med til DM i U13, men vi har oplevet stor tilgang hos de yngste, så vi skal nok fortsætte med at være en god rugekasse,” siger bestyrelsesmedlem hos CK Fix, Nikolaj Rønhede.
Han kunne se Mads Malmguist kører ind på en 37. plads i linjeløbet, hvor 60 ryttere stod klar til start, for at tage den 37,2 kilometer lange udfordring op. Vinder blev i øvrigt Noah Nielsen fra Hillerød.

Der var flest ryttere fra CK Fix i enkeltstarten for U17, da hele syv af de 111 startende ryttere var fra CK Fix. Bedst placeret blev Benjamin Hertz, som endte på en 18. plads.
Hertz blev også bedste rødovrerytter i linjeløbet, da han blev nummer fem. I baghjulet lå holdkammeraten Sebastian Nielsen, der blev nummer seks. Begge var med i et syv mand stort udbrud, så der var spænding til det sidste, men de var altså ikke ligeså hurtige som vinderen Sebastian Kolze Changizi fra Silkeborg.

I juniorrækken har vi, her på avisen, fulgt stortalentet Johan Price-Pejtersen, som der er store forventninger til næste år, når han bliver anden års junior, men det har man også i Roskilde, der er et af Danmarks storhold, når det gælder juniorer. De har åbenbart også fulgt Price-Pejtersen, som de har hentet i CK Fix, ifølge Nikolaj Rønhede. Dermed bliver Price-Pejtersen klubkammerat med U17-rytteren Matias Malmberg, der skiftede fra CK Fix til Roskilde i vinterpausen.

Sådan klarede rødovredrengene sig:

Enkeltstart U17 drenge:
18. Benjamin Hertz
21. Mads Rasmussen
30. Sebastian Nielsen
50. Thorolf Rønhede
64. Simon Hø
82. Aksel Onink

Enkeltstart U15 drenge:
1. Sebastian Andreasson (Danmarksmester U15 enkeltstart)
12. Tobias Lund Andresen
23. Emil Schandorff Iwersen
26. Gustav Wang
63. Felix Fog Holst Larsen

Enkeltstart U13 drenge:
46. Mads Malmqvist

Samlet start U17 drenge:
5. Benjamin Hertz
6. Sebastian Nielsen
11. Mads Rasmussen
46. Simon Høy

Samlet start U15 drenge A:
3. Sebastian Andreasson
9. Tobias Lund Andresen
27. Gustav Wang
31. Emil Schandorff Iwersen

Samlet start U15 drenge B:
18. Felix Fog Holst Larsen

Samlet start U13 drenge:
37. Mads Malmqvist

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top