Annonce

Ny bro lader vente på sig
bro_uheld_jyllingevej-5.jpg
Sådan så det ud, da broen sidste år blev påkørt. Det vides ikke, hvornår der er en afklaring i sagen, men Svend Erik Pedersen håber, at en ny bro kan etableres i år eller i starten af 2017. Foto: Arkiv
uheld Rødovre Kommune vil gerne genetablere den manglende gangbro over Jyllingevej, men tvist om erstatning forsinker processen.

Det er snart et år siden, at en lastbil påkørte en gangbro over Jyllingevej med så voldsom kraft, at broen efterfølgende måtte pilles ned.
Lige siden har beboerne i området ventet utålmodigt på igen at kunne krydse Jyllingevej på sikker vis, men ventetiden ser ud til at fortsætte en rum tid endnu.
Det er forsikringsselskabet, der repræsenterer den virksomhed, hvis vognmand der påkørte broen, som kun vil betale 365.000 kroner i erstatning, og for det beløb får man ikke meget bro.
”Der er behov for en bro, og den nye bro skal så vidt muligt betales af erstatningssummen. Lige nu er det en forsikringssag, som jeg håber, vi snart kan få afsluttet, for som situationen er nu, går folk bare over Jyllingevej og det er meget uheldigt,” siger formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Svend Erik Pedersen (F).

Alt for lidt
Den nu skrottede blå gangbro blev 46 år og kos-
tede i sin tid mere end tre millioner kroner at opføre. Rødovre Kommune har renoveret broen i 2005 og 2008, og kommunes tekniske driftschef, Birgit Knudsholt, fortæller, at vognmandens forsikringsselskab skal betale et beløb, der er tre gange så højt, før Rødovre Kommune vil acceptere det.
“Det synes vi kun er rimeligt. Vi har i forvejen brugt 200.000 kroner på at pille broen ned og dække af. Nu afventer vi svar fra forsikringsselskabet, og vi vil anke afgørelsen, hvis den ikke lever op til det, vi finder rimeligt,” siger hun.

Annonce
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top