Annonce


Hyttel til EM – kampdag
WEB_EM-Arena_2016_taekwondo.jpg
Indgangen til EM Arenaen i Rumænien. Foto: Privat
EM i taekwondo (OPDATERERET DEN 12/9-2016) EM i Rumænien - Hjemme igen evaluerer og afslutter Tobias Hyttel bloggen for denne gang. Vores store taekwondo-talent er dog velkommen tilbage næste gang, han skal forsvare de danske farver ved et EM eller VM.

Den 14-årige taekwondo-kæmper, som blev Årets Idrætsudøver i Rødovre 2015-2016, fra Hwarang Taekwondo Klub Rødovre, vil jævnligt skrive til denne blog før og under EM i Rumænien. De nyeste indlæg vil stå øverst, så kommer man ind midt i forløbet, bør man starte nede fra. God læselyst om Rødovre idrættalents næste store opgave, som er i september måned.

Mandag den 12. september – hjemme igen
Så er vi hjemme i Danmark igen, efter en uge i Rumænien. Vi har haft en fed tur og nogle fede oplevelser.
Resultatet var ikke, som jeg havde håbet, men en masse erfaring rigere og  har endnu mere lyst til at træne og udvikle mig, og komme tilbage endnu stærkere.

Annonce

Nu er det tid, for min krop, til lidt afslapning – cirka to ugers afslapning, uden noget træning. Det bliver hårdt ;0)… men jeg skal nok klare det.  ha, ha…
Tusind tak til alle, der har læst med og fulgt med i min rejse frem mod EM. Det sætter jeg stor pris på.

Tusind tak til Rødovre Lokal Nyt for at styre bloggen og for at vise så meget interesse i det, som jeg render og laver.

Fredag den 9. september – tyrker vandt finalen
Selvfølgelig er jeg og var jeg skuffet, da jeg tabte kampen mod tyskeren, men jeg ved, jeg sagtens kan toppe denne klasse, da 3 ud af 4 medaljetagere alle er nogen, som jeg har vundet over indenfor de sidste par måneder, og blandt andet tyrkeren, som nu erEuropamester, vandt jeg over til President Cup i semifinalen tidligere på året, og det gælder også ham tyskeren, som jeg tabte til. Men jeg ved også, at det gælder om atramme dagen, og i dag var det desværre bare ikke min dag.

Jeg vil ikke komme med undskyldninger, men jeg lavede et hovedspark mod tyskeren, som de 3 dommere registrerede, da der var 8 sekunder tilbage af kampen, hvilket ville have givet mig i føring på 6-5. Tyskerens træner tog så kort på, at jeg ikke ramte. Den godkender dommerne så efter en tvivlsom snak, så jeg fik fjernet mine tre point.

hyttel_bittert

Lige nu gør det selvfølgelig rigtig ondt, fordi jeg har ofret så mget for det her mesterskab, men jeg er blevet en hel del erfaring rigere, som jeg kan tage med mig senere hen, hvor det rigtig begynder at tælle (senior/voksen rækken)

“Tyrkeren, som Tobias vandt over i semifinalen til EM kvalifikationsstævnet PRESIDENT CUP, løb med guldet idag. En bulgarer tog sølv og de to bronzemedaljer gik til en spanier og tysker (Tobias overmand i dag). Spanieren vandt Tobias ligeledes over til PRESIDENT CUP og tyskeren besejrede han til stævnet før,” fortæller Tobias far, Lars. Han fortsætter:
“Det blev, som forventet, en tæt kamp mellem de allerbedste i Europa og Tobias har bevist, han kan være med mod de allerbedste, men det kræver, man rammer dagen, som han gjorde til PRESIDENT CUP og idag var det tyrkeren, der ramte dagen.”

Tobias Hyttel tabte desværre 2-5 til sin tyske modstander. Ved stillingen 2-5 fik Tobias ellers tre point for et hovedspark, og fik dermed udlignet til 5-5. Men modstanderens coach trak ‘kortet’ og hoveddommeren fjernede de tre point efter video replay.

web_hovedspark-hyttel
Her er sparket, som ramte tyskeren i hovedet, men pointene blev fjernet igen.

Fredag den 9. september – kampdag
Tobias vinder sin første kamp med de overbevisende cifre 13-1 over sin svenske modstander. I anden runde venter en tysker, som har vundet over den stærke belgier, som Tobias besejrede i finalen i German Open.Dermed venter en spændende og formentlig tæt dyst i 2. runde.
“Det er vigtigt, at Tobias holder fokus, for Tobias bør have et mentalt overtag, da han har besejret den tyske modstander tidligere,” siger Lars Hyttel, far til Tobias.

web_em_hyttel_1-jpg
Tobias Hyttel med sin træner Steen Tiedjen i den første kamp mod en svensker, der fik klø.

Torsdag den 8. september 2016
I dag startede vi med at blive vejet ind henne i hallen, hvor dag 1 for kamp er startet. Jeg vejede ind på 40,6kg, hvor vi maksimalt måtte veje 41.0.

web_hyttel_shantelle-og-edi
Fra venstre er det Shantelle Mendoza fra Amager Taekwondo Klub, Tobias Hyttel og Edi Hrnic fra Albertslund 
Taekwondo Klub

Kamplisterne er også kommet ud – jeg skal møde en fra Sverige i min første kamp.

Jeg skal igennem 5 vundne kampe, for at kunne stå med guldet.

web_hyttel_steeen-og-kasketkarl
Der blev også tid til en selfie med træningskammeraten Hamad og træner Steen Tiedjen.

Ellers har vi bare set lidt kampe af de mindste vægtklasser, som har været på i dag.
Nu er vi på hotellet, og lidt senere kommer Danmarks fysioterapeut og giver os tre, der skal kæmpe, en behandling, så vi er helt klar til i morgen.

web_oversigt_banerne_hyttel5
Billedet taler for sig selv – her skal danskerne i aktion de næste dage. Hyttel er på i morgen, fredag.

Onsdag den 7. september 2016
Dagen startede med lidt træning med Steen og Edi, som skal kæmpe i vægtklassen over mig (-45 kg), sammen med en masse andre nationer, bl.a. Spanien, Italien, Tyskland osv…

web_steen-og-hyttel2

Vi har også været inde i byen, Bukarest, for at spise og se os lidt omkring. Jeg kan godt konstatere, at rumænske folk ikke er så smilende eller gæstfri som os
Her til aften har der været ‘Head of team meeting’, hvor de første lodtrækninger/hvem de forskellige skulle møde i deres kampe, for de første vægtklasser på dag 1, som starter i morgen – der kæmper -33 kg og -37 kg drenge og -29 kg og -33 kg piger.
I morgen skal jeg også til indvejning i vægtklassen -41 kg, og om eftermiddagen kommer min lodtrækning.

web_hyttel-og-edi
Gensynsglæde mellem Edi fra Brasilien og Rødovres Tobias Hyttel.

I dag hilste vi også på John Cullen, som er kommentator for alle slutrunder for seniorerne. Han er også tidligere skotsk landsholds- træner og kæmper.

Tirsdag den 6. september 2016
I dag ankom vi til Rumænien cirka klokken 14, hvorefter vi tog direkte til hotellet, og derefter fik tjekket os ind til stævnet også.
Ellers har vi bare slappet af og set de forskellige ting omkring hotellet, hvor vi bor.

Jeg skal til indvejning torsdag morgen, og jeg skal kæmpe fredag – jeg glæder mig rigtig meget… 🙂

Mandag den 5. september 2016
Min søndag startede i Rødovre Taekwondo Klub, hvor jeg var for at kigge på og give min støtte til de nu nye sortbælte bærere. Alle havde lagt en hård indsats og de fortjente det alle fuldt ud.
Klubbens stormester, Ky-tu Dang (8. Dan), og flere gange verdensmester i Poomsae var der for at graduere dem.

WEB_Hyttel_36-4_Ky-to Dang
Tobias Hyttel og stormesteren Ky-to Dang.

I dag har jeg også foretaget den sidste styrke- og eksplosive træning, inden jeg skal kæmpe på fredag i Rumænien.

I dag er det den sidste taekwondo træning i klubben, inden vi tager afsted i morgen, tirsdag. Og det er nok også én af mine sidste taekwondo træninger inden kamp.

WEB_Hyttel_36-4_loeb
Træning, træning og atter træning – tirsdag lander Hyttel i Rumænien og så er det ved at være tid til kamp.

Den næste opdatering kommer tirsdag, når vi er landet i Rumænien 🙂

Fredag den 2. september 2016
I går var der præcis syv dage til indvejning, og i dag er der præcis en uge til, at jeg skal kæmpe i Rumænien 🙂

I denne uge er det få træninger, men med meget høj intensitet, da det er nu min form skal toppe! I mandags til træning kom min ven, Murat Sarikus, fra Tyrkiet, på besøg i Rødovre Taekwondo Klub. Han er verdensmester i den anden form for taekwondo, end den som jeg gør. Den anden hedder Poomsae. Vi kender hinanden fra diverse stævner, blandt andet Turkish Open 🙂

WEB_Hyttel-36_2016_2
Her træner jeg med Lucas, som er en af mine bedste træningskammerater…

I dag har jeg været til den sidste mental træning hos Michael Schjerling/Move2Peak, inden EM, og jeg føler mig rigtig klar. Michael er helt klart én af grundene til, at jeg føler mig klar.

WEB_Hyttel-36_2016_Mentaltræner
Tobias med sin mentaltræner Michael Schjerling.

 

I går lavede jeg aktiv restitution, så jeg svømmede og var i sauna.

Mandag den 27. august 2016
Til træning i torsdags kom der en fysioterapeut ud til træningen i Rødovre for at tjekke, om han kunne se nogle ting, som vi døjede med, Shantelle og jeg. Eller kortere sagt – han screenede os.

web_Hyttel_280816-1

I sidste uge havde jeg mange timers træning, men fra i dag begynder jeg at trappe ned i antal af timer, men bevarer den høje intensitet.

WEB_Hyttel_280816-2

I dag skal jeg træne styrketræning, og den er også ved at toppe i sin form, altså den mest eksplosive periode, med mange kg, men få gentagelser.

WEB_Hyttel_280816-4

Mandag den 22. august 2016
De sidste par dage har jeg bl.a. været hos min massør, Den Sunde Krop (Pierre Knudsen), været hjemme hos Steen og se OL, hvor min ven fra Elfenbenskysten, Cheick Cissé, vandt guld i vægtklassen -80kg, og selvfølgelig trænet.

Hyttel_22-08-16-1

I dag var jeg ude og støtte min Klub, Hwarang Rødovre, som havde en del kæmpere til et stævne i Valby.
Det gik rigtig godt, og alle gjorde det godt.

Med nu kun 18 dage til at jeg skal kæmpe til Europamesterskaberne, og kun 15 dage til afgang til Rumænien, glæder jeg mig helt vildt, og kan næsten ikke vente.

Tirsdag den 16. august 2016
I fredags, efter to gange holdtræning i klubben, tog jeg hjem med en af mine holdkammerater, Jalal, hvor jeg overnattede til lørdag.
Lørdag trænede jeg med min træner Steen samt Shantelle fra Amager, hvor vi øvede nogle forskellige opsætninger og afstande under kampe. Vi sluttede træningen af med nogle ”reaktionslege”.

WEB_Hyttel_Ryggen til_15-08-16_2

Senere på dagen var jeg i Rødovre Centrum med min familie, hvor vi fejrede min mors fødselsdag.

I morges, inden træning, mødtes jeg med en af mine sponsere, som var Claus fra BudoXperten. Han havde nogle nye arm- og benbeskyttere, som jeg skulle afprøve for ham.

Hyttel_benskinne_15-08-16_6
Når man har verdensklasse, er det lige meget om man 14 år,
så får man lov at teste de nyeste produkter.

Senere trænede Shantelle og jeg individuel træning med Steen, hvor vi trænede på det elektroniske scoring system, dae-Do, hvor vi øvede blok, bevægelse og nogle forskellige opsætninger.
Holdtræningen overlappede lige efter den individuelle træning. Dagens sidste tredje og sidste træning var styrketræning…

Ellers er weekenden også bare gået med at være sammen med venner, familie, træne og se OL i tv’et.      Taekwondo er på OL programmet fra i morgen den 17. og til den 20. – kan ikke vente!!!

Kan mærke, at der ikke er særligt lang tid til EM på min form – den går i den rigtige retning. Næste uge bliver en hård ude, med høj intensitet, hvor ugen efter så bliver skruet ned med antal af timer.
Min mentale træning kører også godt.

Onsdag den 10. august 2016:
I dag var det første skoledag efter 6 ugers ferie med venner, familie og selvfølgelig træning…
Lidt hårdt at skulle tidligere i seng, og tidligere op igen, men altid fedt at se vennerne igen efter lang tid. 8. klasse nu, og så er det karakterer… Det glæder jeg mig til 🙂

Efter skole tog jeg på arbejde med min kusine, Emma, som er i min i onkels helsebutik (Helsam i Roskilde), hvor vi arbejder hver onsdag i cirka 2-3 timer.
Senere tog jeg videre til taekwondo træning i Rødovre, hvor vi lavede konditions- og hurtighedstræning.

Se lille udsnit af Tobias Hyttel til træning her: Hyttel_Traening_10-08-16

I morgen byder dagen på skole og styrketræning ;0

Søndag den 7. august 2016:
Så er jeg til tasterne igen. I fredags var jeg til sparring- og træningslejr i Frederikssund, hvor jeg havde en masse kampe mod kæmpere fra Danmark, Sverige og Grækenland.

WEB_Hyttel-10_FrSund
Under fredagens sparring og kamp i Frederikssund.

WEB_Hyttel-11_FrSund

Efter sparring var jeg hos min mormor i Frederiksværk, hvor min hund bor ;o)

WEB_Hyttel-9_Hunden
Det er ikke alle, som Tobias Hyttel kan besejre i en duel.

I går var jeg først til træning i klubben, hvorefter jeg tog videre til en fødselsdag hos Hamad, som også går i Hwarang. Det var med laserskydning og senere spisning ;o)

WEB_Hyttel-4_Core-traening1
Så er det tid til Core træning

Her til morgen lavede jeg styrke- og eksplosionstræning, og nu er jeg på vej med bus og tog ind for at træne taekwondo i Rødovre.

WEB_Hyttel-3_Core-traening1
Man kommer ikke gratis til EM. Det er hårdt arbejde.

 

WEB_Hyttel-2_Core-traening2
Her til aften tog jeg dagens tredje træning. Nede i kælderen, hvor jeg bor, var jeg, for ca. 6 måneder siden, så heldig, at en af min fars venner åbnede et træningscenter, ProFit-Gym. Der stod den på core-træning.

WEB_Hyttel-1_PRO-GYM
Det er fedt nok, når der ligger et træningscenter i kælderen, hvor man bor.

Efter dagens sidste træning, gik min far og jeg en tur ned på Roskilde havn, hvor der bare var sindssygt flot, da solen var ved at gå ned… Tak for i dag og sov godt!

Onsdag den 3. august 2016
I går kom jeg hjem fra Italien. Det er en mega lang tur i bil, for vi var helt sikkert ikke de eneste, som der havde valgt at køre hjem den dag
Da jeg kom hjem, nåede jeg kun lige at sætte kufferten, så var det videre, for jeg skulle ind til Rødovre for at træne med min træner Steen og Shantelle (en kæmper fra Amager, som også skal med til EM), som Steen havde arrangeret en træning med.
I dag var Shantelle også med til dagens træning med holdet.

WEB_Hyttel - Shantelle1

I morgen (torsdag den 4. augsut) skal jeg til massage hos “Den Sunde Krop” (Pierre Knudsen, som også er verdensmester i kettlebell)

På fredag og lørdag skal jeg til Frederikssund for at sparre med andre danskere og udenlandske kæmpere.

Mandag den 1. august 2016:

WEB_Hyttel_Sommertraening
Selvom det er sommerferie, skal der trænes alligevel.

Så nærmer tiden sig EM og min træning går som planlagt…

Min venstre fod drillede lidt efter Rødovre Sommer Cup, efter et hårdt hovedspark, men foden er på plads igen og jeg kan intet mærke i dag.

Lige nu er jeg med min familie i Bologna i Italien, hvor vi holder ferie, men hvor jeg selvfølgelig fortsat følger den træningsplan, som er lavet til mig frem mod EM. Jeg træner taekwondo, styrke og cardio cirka 15 timer i denne uge. Timeantal og intensitet svinger fra uge til uge, så jeg gerne skal toppe først i september.

WEB_Hyttel_Ranyae_Nicolai_Edi_Tiedjen

Hjemme i Rødovre har Hyttel haft en tysk sparringspartner, som ses yderst til venstre, som er Ranyae Drebes.
Ellers ses vennerne Nicolai og Edi, Hyttel og træner Steen Tiedjen.

I ugen op til ferien var min ven Ranye Drebes fra Tyskland (sidste års Europa- og Verdensmester i min vægtklasse) i Danmark for at besøge og træne med mig. Vi havde super god sparring og træning, blandt andet sammen med min ven Edi, som også skal til kadet EM samt Nicolai, som skal til junior VM.

To af mine taekwondo-venner fra Canada (Anthony og Nicholas), kom et smut forbi Danmark, inden de tog videre til Kroatien på træningslejr, de kom forbi Hwarang Taekwondo Klub Rødovre, da de gerne ville se Ranye og jeg træne.

WEB_Hyttel_Anthony-Nicolas-Edi
Anthony og Nicolas fra Canada, vennen Edi og Tobias Hyttel. Et ægte taekwondo-slæng.

Men lige nu hygger jeg mig i Italien til og med i dag, men så skal jeg hjem og træningen kan fortsætte i Hwarang Rødovre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top