Annonce


Hvor er du bro?
IMG_1858.jpg
Foto: pressefoto
musik Lige nu hitter B77’eren Kevin Andreasen med sangen: ”Hvor er du bro?”

Siden Kevin Andreasen var barn, har han sunget foran spejlet, men snart er det tid til at skifte spejlet ud med plænen i Tivoli, hvor han skal optræde til The Voice 2016 under kunstnernavnet Bro.

Det hele begyndte med en bytur

Annonce

Særligt én ven kan Kevin Andreasen takke for inspirationen til sangen, som han regner med går guld inden for de næste par dage. Nemlig den kammerat, som forlod ham, mens de to var ude for at more sig i nattelivet.

”Jeg har skrevet sangen ud fra, at min kammerat og jeg var i byen. Vi skulle have nogle drinks, men på et tidspunkt forsvinder han sammen med en pige fra Hellerup. Han kom aldrig tilbage, og svarede ikke på mine sms’er. Her en måned og to uger senere har jeg stadig ikke hørt fra ham,” fortæller Kevin, der nok har mistet sin ven til Hellerup, men har han fået næsten 3 millioner afspilninger på Spotify.

Han indrømmer, at sommerhittet ’Bro’ er fuld af autotune, et computerværktøj som bliver brugt til at ramme de rette toner, men det er ifølge ham selv ikke et udtryk for at han ikke kan synge, tværtimod rammer han lige ind i tidsånden.

”Det er noget pjat, jeg kan sagtens synge uden autotune, det er bare tidens lyd. Du kan selv komme og se mig live d. 10 september på en stor plæne i det centrale København,” siger Kevin Andreasen, der føler sig klar til at leve af musikken. Hele efteråret er nemlig spækket til med festival- og klubjobs, som hans bookingbureau og manager har arrangeret.

”Opfølgeren til ’Hvor er du bro?’ kommer næste måned, og der kommer også en tredje single. Nu skal jeg ud og smadre klubber og festivaler,” lyder det fra Kevin, der dog prioriterer én ting højere end musikken. Dét er fodboldklubben B77, barndomsklubben, som han ligeledes har lavet en sang til. ”Det er de fedeste kammerater, jeg vil altid spille dér, jeg er klar til at droppe alt for at spille i den klub,” slutter den håbefulde musiker fra årgang 1996.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top