Annonce


Fællesskabet sendte handikap-scooter hjem til Laila
20160809_195018-1.jpg
tyveri Under en uge efter at Laila Kristine Petersen fik stjålet sin handikap-scooter, var den vendt hjem, takket være nogle opmærksomme medborgere.

Onsdag aften sad Laila Kristine Petersen, og spiste aftensmad med sønnen på Henriksholm Boulevard 1, men da måltidet var overstået, ventede der sig en grim overraskelse, Lailas livsnødvendige køretøj stod nemlig ikke dér, hvor hun havde parkeret den.

”Jeg kan gå 5-6 meter med krykker. Så jeg er ligeså afhængig af min crosser, som en lam i en kørestol. Vi blev nød til at købe en sprit ny til 21.000kr. dagen efter,” lød det fra Laila, der lider af massiv slidgigt og sukkersygeforandringer i fødderne.

Annonce

Facebook sendte scooteren hjem

Heldigvis havde spejder-kammeraten Linda været på Facebook-gruppen ”Facebook Rødovre”, og der havde hun set, at en sølvgrå handikap-scooter, stod foran maglekær 52 med nøglerne i.

”Så klikkede jeg ind, og kiggede på den, og kunne genkende mit båthorn, fordi det var med Hello Kitty,” fortæller Laila gennem en mobiltelefon fra Herlev Hospital.

Selvom Laila ærgrede sig over, at hun glemte nøglerne i scooteren, var hun forarget over, at nogle kunne finde på at stjæle den. Nu har hun to handikap-scooteren, men den tilbagevendte trænger til en kærlig hånd.

”Den skal repareres, der er noget galt med ryglænet, og cykelkurven er forsvundet, ellers var den intakt med strøm på og hele molevitten.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top