Annonce


Et russisk eventyr
WEB_Marcus-Almquist_CCM_Rusland.jpg
Marcus Almquist på CCM Camp i Huddinge nær Stockholm, inden turen gik til Moskva. Foto: Privat
ishockey Det 12-årige ishockeytalent Marcus Almquist fra RSIK har været med et udvalgt svensk hold til cup i Moskva, hvor de mødte regionshold fra hele Rusland.

Marcus Almquist var nomineret til årets idrætstalent af FIR og Rødovre Lokal Nyt, men det blot 12-årige ishockeytalent tabte ’slaget’ til taekwondo-kæmperen Tobias Hyttel.
Det har ikke stoppet Almquist i at vise sit værd i den hurtige sportsgren, ishockey. For nylig blev han inviteret med af CCM Skills Team Sweden for årgang 2003 på grund af sit åbenlyse talent. Holdet deltog i Tretiak Cup i Moskva, som ellers bestod af regionslandshold fra Rusland.

Sverige blev nummer tre, og Almquist scorede et mål og fik to assist i løbet af fem tætte kampe.
”Det var en dejlig oplevelse med nogle fede omgivelser. Det hele var i orden og den måde russerne spillede på, var meget anderledes, da det var mere fysisk og direkte spil. Nogle gange, synes jeg, det var over stregen fysisk, men det er nok fordi, jeg er vant til dansk ishockey,” forklarer Marcus Almquist. Han fortsætter:
”Hele deres set-up var meget professionelt og det var derfor en stor oplevelse. Det trak så meget i mig, at jeg godt kunne tænke mig at komme til Rusland.”
”Holdet var et svensk landshold for årgang ’03. Jeg startede som center i 1. kæden, var inde i boks- og powerplay, så det gik egentlig meget godt med hensyn til istiden, men jeg ville godt have gjort det bedre pointmæssigt bedre. Jeg synes også, jeg kunne have gjort det bedre spillemæssigt.”
”Men det er enere på holdet, som er vant til at afgøre kampe, så der var ikke så meget sammenspil. Udenfor isen var de alle rigtig søde,” siger Marcus Almquist, der fylder 13 år i næste måned, men alligevel har et ualmindelig flot ishockey CV.

Annonce

I løbet af sommeren har Almquist været inviteret til flere camps i Sverige, hvor man forsøger at samle Skandinaviens bedste spillere for en årgang, eller hvis storklubber bare gerne vil vise sig positivt frem for talentfulde spillere.

Til daglig spiller Marcus Almquist i Rødovre, hvor han oftest stiller op for klubbens U15, men i sidste sæson blev han dansk mester både med RSIKs U13 og U15.

WEB_Talent_Almquist_U15DM_180316-BEDST

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top