Annonce

Det handler om ordentlighed
damhus_tivoli_nedrivning-2.jpg
Konservatives Kim Drejer Nielsen mener fortsat, at der skal ventes med at udstede en byggetilladelse på Tivoligrunden. Billedet et fra mandag morgen, hvor arbejdet med nedrivningen stadig var i gang. Foto: Red.
debat Britt Jensen (S) mener i Rødovre Lokal Nyt d. 27/7, at jeg beskylder borgmesteren for magtmisbrug. Det har jeg nu aldrig hverken sagt eller skrevet.

Jeg beder ikke borgmesteren eller hans forvaltning om at tilsidesætte kommunalbestyrelsens beslutning om lokalplan 124 for Damhus-området – det hverken kan eller må han. Men det jeg beder om, at man udviser lidt større respekt for en sag i Natur- og Miljøklagenævnet, der ikke er færdigbehandlet – også selv om klagerne ikke har opsættende virkning. Det er lidt hård kost, når borgmesteren pr. mail svarer mig ”Når byggeansøgningen er modtaget vil Teknisk Forvaltning påbegynde sagsbehandlingen, uagtet afgørelserne fra Natur- og Miljøklagenævnet ikke foreligger på daværende tidspunkt”. Det er ikke ulovligt, men jeg kan heller ikke læse at det skulle være ulovligt at afvente en uafklaret situation.
Borgmesteren bør meddele Teknisk Forvaltning, at vente med at give en byggetilladelse til sagen er færdigbehandlet i Natur- og Miljøklagenævnet. Det ene udelukker ikke det andet. For så er vi nemlig tilbage ved det spørgsmål jeg begyndte med at stille for flere uger siden: Hvad vil man gøre, hvis klagerne får ret af Natur- og Miljøklagenævnet?
Jeg har talt med Natur- og Miljøklagenævnet, og de forventer at afgøre sagen i august-september. Det er altså ikke længe man skal vente. Det er til gengæld det man bør gøre: Vent med at give byggetilladelsen til nævnet er kommet med sin afgørelse. Det må være den ordentligste måde at gøre det på.
Borgmesteren har ikke udvist stor smidighed i denne sag. Men det kan nås endnu, nu hvor sagen nærmer sig sin afslutning.

Kommentarer

3 kommentarer om “Det handler om ordentlighed”

  1. Flemming Lunde Østergaard Hansen siger:

    Kære Kim

    Du skrev i dit oprindelige indlæg, at det er fuldstændigt uansvarligt at give nedrivningstilladele. Mener du fortsat det?

    Med venlig hilsen

    Flemming Lunde Østergaard Hansen

  2. Kim Drejer Nielsen siger:

    Kære Flemming,

    Borgmesteren svarede efterfølgende, at forvaltningen ikke må nægte en nedrivningstilladelse. Under de givne omstændigheder, undrer det mig, og jeg kan ikke selv finde den paragraf.

    Men hvis det er korrekt, så har forvaltningen blot fulgt reglerne, og så er det ikke uansvarligt, nej.

    Under alle omstændigheder er det sket, så nu gælder det byggetilladelsen.

    Mvh.
    Kim Drejer

  3. Peter Michael Jensen siger:

    Hej Kim.

    Der sker hverken ulovligheder eller uansvarligheder i denne sag. Det uansvarlige ligger udelukkende hos De Konservative som med deres uansvarlige stemmefiskeri forsøger, at sætte Rødovre Kommune i forlegenhed.

    Som situationen er for De Konservative i dag, på vippen til at måtte forlade Folketinget, vil de stemme ja eller nej til ligegyldigt hvad hvis blåt det vil have en chance for tilgang af stemmer for partiet.

    En sådan politisk tilgang er for andre partier umulig, at samarbejde om.

    Byggeriet på Tivoligrunden er en dødssyg sag for De Konservative som de hele tiden taber og årsagen er den meget enkle, at Rødovre Kommune har en forpligtigelse til, at huse alle sine mange tilflyttere både socialt og økonomisk.

    Derfor er det en tabersag for De Konservative.

    PM

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top