Taarnvej eller Tårnvej
taarnvej_001_140716.jpg
Tårnvej eller Taarnvej - det kommer an på, hvad vej du kigger. Nu vil kommunen rette fejlen. Foto: Brian Poulsen
Byplanlægning Der er altid to sider af en sag, åbenbart også i skilteverdenen. Går du forbi krydset mellem Roskildevej og Tårnvej, kan du således også risikere at køre ind på Taarnvej  - måske endda helt uden at vide det.  

 

Som nyhedsmedie står vi for vores portion af stavefejl i byen. Ingen af dem får dog så meget opmærksomhed, som vejskiltet ved Kentucky på Tårnvej. Og ja, selvom et skilt på den modsatte side af vejen insisterer på, at vejen hedder Taarnvej, så skal du altså skrive Tårnvej i beskeden til din Tinderdate, hvis du vil have, hun skal nå frem i tide.

Annonce

På den mere alvorlige side, er det selvfølgelig vigtigt, at skiltene har de rigtige navne, ikke mindst for offentlige instanser som politi og sundhedsvæsen.

taarnvej_002_140716

På Teknisk Forvaltning gætter vejingeniør Jens Schlegel på, at det ene skilt er en del ældre end det andet. ”Alternativt er der sket en fejl,” vurderer han mens han tjekker op på om det nu også kan passe, at den rigtige stavemåde er med bolle-A.

”Man skal passe på i trafikken med at lave ændringer, der kan forvirre, og derfor skal skiltene helst være ens på den samme vejstrækning. Derfor tror jeg også, vi vil skifte dem ud nu, så vejen kommer til at hedde det samme på begge sider,” siger Jens Schlegel.

Han glæder sig til, at skiltet nu måske bliver pillet ned.
”Bag på står der nemlig som regel, hvornår skiltet er fra, og så kan vi få kastet lidt lys over navneforskellen,” tilføjer han.

 

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top