Annonce


Skolen summer af liv i ferien
Tag-på-fase-1-d.-12.07.2016-nr-41.jpg
Selvom alting nu ligner en byggeplads, skulle det meste stå klar, når børnene vender tilbage.
deadline Selvom klokken ikke længere ringer ind i tide og mest utide, er der stadigvæk masser af liv på Hendriksholm Skole, der er igang med to store byggesager i børnenes ferie.

Frikvarteret er skiftet ud med frokostpause i sommerferien, hvor snesevis håndværkere knokler med at få de nye tilbygninger til Hendriksholm Skole færdig inden ungerne vender hjem fra charter og daseferier.
De er dog ikke alene om at skabe liv på skolen, hvor pædagoger stadigvæk knokler i den store SFO.
“Vi fik i 1996 sat et ønske om en støjmur på Rødovre Kommunes investeringsoversigt, og her i foråret 2016 blev projektet endelig godkendt af Rødovre Kommunes kommunalbestyrelse og igangsat. Vi har sammen med det firma som fik opgaven, Skælskør anlægsgartneri, fået aftalt, at byggeriet skule igangsættes og afsluttes her hen over skolens sommerferie. Denne aftale har betydet, at vi i samarbejde har flyttet alle SFO I børn over i vores eksterne SFO afdeling i Kærhuset på Ruskær så vi derved spare, at der skulle opsætte afspærrings hegn på SFOs legeplads og håndværkeren kunne få hele området til deres rådighed under byggeriet af vores nye støjmur,” forklarer SFO-leder Per Bent Andersen.
Når den del af byggeriet bliver færdig, kommer der til at stå et tre meter højt grønt støj- og røghegn i tykt tolags pileflet med støjbats imellem, som efterfølgende skal beplantes med vedbend, så det kommer til at fremstå som en grøn mur set ude fra Avedøre Havnevej, mens det gerne skulle give børn og pædagoger et indtryk af at lege i en grøn oase.
“Dette er nu godt i gang, og SFO håber, at de når skolen starter, er klar med muren, så SFO- og skolebørn er klar til at indtage det nye rolige område,” understreger Per Bent Andersen.

Plads til flere
Når den anden etape af udvidelsen står færdig, er der kommet seks nye skoleklasselokaler til indskolingen, samt udvidelse af teatersalen ud mod Hendriksholm Boulevard.
“Der er i løbet af juni måned blevet støbt og muret nye vægge op ud mod vejen, og her i uge 28 er der sat tag på den kommende udvidelse af de seks klasselokaler, som forventes indflytningsklar i begyndelsen af september. Der er utrolig godt gang i byggeriet, der skrider frem dag for dag,” siger Per Bent Andersen, der følger med fra første parket. Han har ellers nok at se til i Kærhuset. Selvom det er sommerferie, er der nemlig mellem 60 og 80 SFO-børn, der hver dag flittigt benytter Kærhuset og de gode udearealer rundt om huset betyder, at der er liv og mange glade sommerbørn i de fire midterste uger i sommerferie, hvor de små nye SFO 1 børn, der startede 1. maj mødes og leger med de lidt ældre, som går i de kommende 1. og 2. klasser,” afslører den rutinerede SFO-leder.
Den aftalte ombygning på Hendriksholm Skole kan således også kun gennemføres, ved at de tre nye børnehaveklasser fra august og frem mod november kan benytte Kærhuset som både skole og SFO tilbud.
“Så der vi på alle hverdage, og der vil være liv i Kærhuset fra klokken 06.30 til 17 hver dag frem mod julen,” siger Per Bent Andersen glad.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top