Flot DM sølv og nordisk mesterskab til Sarah
SarahBirchMissing_DM_100fri_solv.jpg
Svømning Det tog mindre end ét minut for Sarah Birch at svømme sig til DM sølv og Nordisk Mesterskab.

Det er ikke hver dag, at Svømmeklubben Vest Brøndby lader mestre plaske rundt i bassinet, men Sarah Birch Missing fra Rødovre, får nok lov til at tage en legetime eller to alligevel.

Vest sluttede sæsonen af med deltagelse i Danmarksmesterskaberne på langbane (50 m bassin) for såvel årgangssvømmere, junior og senior. Bedst af de tre DM gik det nemlig ved de danske juniormesterskaber, hvor Sarah Birch Missing fra Rødovre vandt en flot sølvmedalje i 100 m fri.

Annonce

Det gjorde hun i tiden 58,41 sekunder. I alt var der repræsentation af Vest svømmere 16 gange i finaleafsnittene ved junior og senior DM i Herning. Der var ikke finalepladser til Vest ved DM for årgangssvømmere i Helsingør.

”Vi er meget tilfredse med sæsonen og resultaterne. Det er lang tid siden vi har haft så mange svømmere med til DM for junior og senior. Særligt Sarahs sølvmedalje i 100 m fri er superflot, når man tager med, at hun kun er 1. års junior,” siger Cheftræner Jens Nørskov.

SarahBirchMissing_DM_100fri_solv_fuld

Han forklarer, at de 16 finalepladser hænger godt sammen med klubbens strategi om at bygge de unge svømmere op lidt langsommere med fokus på deres teknik.

”De skal helst først slå igennem som juniorer, og derfra vokse til stærke seniorsvømmere,” afslutter Jens Nørskov.

Sarah Birch Missings tid i 100m fri til DM var tillige kravtid til de nordiske mesterskaber på langbane (50 m). De blev svømmet i Tampere 8. – 10. juli 2016. Her blev Sarah nr. 5 i 100 m fri og nr. 4 i 100 m butterfly. Hun deltog også på den danske holdkap, som blev nordiske mestre i 4×100 m fri.

Den nye svømmesæson starter den 15. august. Har du lyst til at lære at svømme og med tiden gå til konkurrencesvømning, kan du tilmelde dig på www.vestbrondby.dk. Klubben tilbyder også motionshold. Svømmeundervisningen finder sted i Vestbadet og træningscenter Nørregård.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top