Annonce


Et langt arbejdsliv i Rødovre
kaj-ole.jpg
Kaj-Ole Gustav får nu mere tid til familien og sommerhuset i Vejby. Foto: Privat
kirke Præsten Kaj-Ole Gustav kom til Rødovre i 1976. Han kendte ikke meget til Rødovre sogn og Rødovre Kommune. Han havde kun været her en enkelt gang; nemlig da han som teologistuderende med bopæl på Vesterbro så en annonce for en brugt cykel i Carlsro.

Han tog bussen til Rødovre, købte cyklen – en Raleigh – og cyklede hjem. På hjemvejen tænkte han, at Rødovre var langt ude på landet; men han søgte alligevel jobbet som sognepræst, da han var færdig med som teolog. Han fik jobbet, og det blev til et langt og frodigt arbejdsliv i kommunen. 40 år som sognepræst og flere perioder i kommunalbestyrelsen som socialdemokrat, blandt andet som viceborgmester. Kaj-Ole Gustav har været aktiv socialdemokrat hele sit voksenliv.
Han er præstesøn. Hans far var præst i Hillerød og Blokhus, indtil han fandt sit endelige embede i Rødby, hvor den lille Kaj-Ole havde de fleste af sine ungdomsår, og hvor han blev student. Efter studentereksamen begyndte han på teologi for at blive præst som sin far, og i 1975 fik han sin kandidateksamen fra Københavns Universitet. I studietiden blev han gift med kæresten Lisbeth. Umiddelbart efter eksamen blev de præstepar i Rødovre sogn, hvor hun – udover at arbejde som sundhedsplejerske ved Rødovre Kommune – i alle årene har støttet sin mand i præstearbejdet og været aktiv i kirken.
Det var lidt af en tilfældighed, at jeg havnede i Rødovre, fortæller Kaj-Ole Gustav; men jeg har ikke fortrudt et sekund. Jeg kom til sognet, fordi jeg havde god kemi med provsten Johan Bønneløkke, som opfordrede mig til at søge. Han anbefalede mig overfor menighedsrådet, som ansatte mig. Og i de første år boede vi i sognets gamle præstebolig på Vedelavej 16. Senere, i 1987, flyttede vi til ny og flot præstebolig, tegnet af arkitekten Lars Klint, på Rønneholmsvej 36. Vi følte os privilegerede!

Socialdemokratiet
Lisbet og Kaj-Ole Gustav er socialdemokrater. De var enige om at blive medlemmer af partiet allerede i studieårene – i Anker Jørgensens storhedstid.
”Jeg er ikke altid enig med mit parti, fortæller han; men det er der, jeg står, og jeg er og bliver socialdemokrat, fordi det for mig er vigtigt at have et ståsted, et punkt, hvorfra verden drejer rundt. Med sådan et omdrejningspunkt har man noget at rette sit perspektiv efter. Uden et sådant punkt drejer verden rundt med dig.
Jeg er socialdemokrat, fordi partiet set med mine øjne repræsenterer det, som er godt for landet med det folkelige som drivkraft. Og jeg er socialdemokrat, fordi jeg har social indignation med respekt for folk, som gør en indsats for andre mennesker.
Mit Grundtvigske livssyn hænger godt sammen med det socialdemokratiske livssyn.
I begyndelsen var jeg lidt nølende med hensyn til at vise flaget som socialdemokrat, samtidig med at jeg var sognepræst; men jeg fandt hurtigt ud af, at folk i Rødovre kunne skelne, så jeg blev aktiv i partiet, blandt andet i lokalradioen Rødovrekanalen, hvor jeg hurtigt erfarede, at der var flere, som lyttede til mine udsendelser, end der kom i kirken.

Annonce

Kommunalbestyrelsen
Borgmesteren i Rødovre var Per Møller. Han havde været kommunen en god mand; men der trængtes til udskiftning. Viceborgmesteren var Erik Nielsen, som stillede op til en urafstemning, som han vandt.
Jeg støttede Erik, fordi jeg i ham så fremtidens borgmester. Jeg stillede på opfordring op til kommunalvalget som nummer fire på listen og blev valgt, så i 1994 kom jeg i byrådet. Det blev til tre perioder i løbet af 12 år med formandskaber i kulturudvalget, skoleudvalget og biblioteksudvalget, for så de sidste fire år at være viceborgmester. Efter 12 år opnåede jeg ikke genvalg; men det var gode år.
Samtidig med præstegerningen underviste jeg i 15 år på kirkeministeriets kordegneuddannelse, ligesom jeg har haft stor fornøjelse af de sidste 25 år at være formand for Dorthe Marie fonden med Dorte Marie Hjemmet med plejecenter på Rødovrevej 325.

Hvad har ændret sig igennem årene?
Jeg kan i dag glæde mig over en meget mere positiv holdning til folkekirken. I 1970erne oplevede jeg en fjendtlighed i forhold til kirken – som kunne mærkes på konfirmander og brudepar osv; men i dag er det totalt ændret. I dag er folk positive, og de negative holder sig væk.
Og så har holdningen til de fremmede desværre markant ændret sig, forstået sådan, at det i dag er blevet legitimt at tale ondt om de fremmede. Det er et kirkeligt moralsk anliggende. Kirken skal formulere en form for kristen etik i forhold til de fremmede. En etik, som ikke er menneskefjendsk, som går imod en ubehagelig tidsånd.
Kaj-Ole Gustav er flyttet til Amager; men vil stadig indimellem sidde på kirkebænken i sin gamle kirke – og vil bevare medlemskabet hos Socialdemokraterne i Rødovre. Han prædiker sidste gang ved gudstjenesten i Rødovre Kirke søndag den 28. august. Bagefter er der farvel-reception i sognehuset bag kirken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top