Annonce

En ny undersøgelse viser…
chrumme_002_150915_BP.jpg
Christian Christensen er 'Christian Chrummer' i Rødovre Lokal Nyt Foto: Arkiv
chrumme Jeg har lige læst en videnskabelige undersøgelse fra Sverige, som viser at mere end 3 glas mælk om dagen er skadeligt.

Vi har – siden jeg blev født – fået at vide, at mælk er sundt. Og du har brug for kalken til at vedligeholde kalken i dine knogler, så du ikke – når du bliver gammel – brækker alle alle dine knogler.
Men nu er mælk usundt – og det gør faktisk dine knogler dårligere.
Min mor nærmest tvangsfordrede mig med mælk, men skal man tro den nye undersøgelse, så har min mor faktisk systematisk forsøgt at slå mig ihjel. Hun kunne faktisk ligeså godt have sprøjtet heorin direkte ind i mine årer.
Chokolade er også blevet erklæret som kræftfremkaldende. Ja og generelt skal man holde sig fra søde sager.
Igen må jeg tænke på min mor som en potentiel morder. Jeg fik altid chokolade i min pakkekalender. For ikke at nævne sukker på mine havregryn. Hun har gjort mig til en sukker-junkie.
Mit chokolade- og mælkemisbrug taget i betragtning, så lever jeg i den grad på lånt tid.
Men til gengæld er der ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det må være skide godt nyt for konflikten i Mellemøsten. Jøderne har i årtusinder flyttet tilbage til det forjættede land, fordi Israel er landet der flyder med mælk og honning. Palæstinenserne behøver ikke smide bomber i hovedet på jøderne, for skal man tro de nye undersøgelser, så er jøderne ved at slå sig selv ihjel.
Hvis mælk, sukker, salt, kød, hvedemel osv osv skulle være direkte dødelig, hvordan kan det så være, at vi bliver ældre og ældre ?
Regeringen overvejer endda at sætte pensionsalderen op, fordi vi lever ”for” længe. Det eneste som kan fritage dig fra at arbejde, er en begravelse. Vel at mærke din egen!
Jeg mener, at man skulle lave en undersøgelse, som advarer mod undersøgelser. Personligt er jeg i hvert fald blevet immun over for undersøgelser. Jeg er simpelthen nået til den konklusion at: Livet er pisse farligt. Det ender faktisk med at slå dig ihjel. Nyd livet!

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top