Annonce


Dansk Byggeri: Rødovre er ikke længere den mindst venlige kommune
VUC-byggeri_001_121115_BP.jpg

I gennemsnit åbner der flere nye virksomheder i Rødovre end i resten af landet. Foto: Brian Poulsen

ERHVERVSVENLIG: Rødovre er ikke længere landets mindst erhvervsvenlige kommune. Foto: Brian Poulsen
Rødovre er ikke længere landets mindst erhvervsvenlige kommune

En fokuseret indsats har rykket Rødovre Kommune væk fra den lident flatterende sidsteplads i Dansk Byggeris årlige analyse af erhvervsvenlighed.

Værst står det nu til i Albertslund.
Det viser Dansk Byggeris årlige analyse af erhvervsvenligheden i landets 98 kommuner. Den er baseret på 28 forskellige nøgletal og parametre, der handler om alt fra ventetiden på en byggetilladelse til størrelsen på de gebyrer, som kommunerne opkræver hos virksomhederne og kommunernes brug af arbejdsgarantier.
“Men andre dele af analysen er klart mindre anvendelige. Det gælder f.eks. parametre som andelen af borgerne som har en erhvervsuddannelse og erhvervsfrekvensen blandt borgerne. Det er ikke noget kommunen har nogen direkte indflydelse på,” vurderer Kim Drejer Nielsen fra det Det Konservative Folkeparti.

Annonce

Sket forbedringer
Gentofte og Vallensbæk er da også stort set de eneste kommuner i hele hovedstadsområdet, som klarer sig godt i analysen.
“Det er måske lidt hårdt sagt, men det er den virkelighed, som virksomhederne i hovedstadskommunerne må finde sig i,” siger regionskonsulent for Dansk Byggeri Hovedstaden, Niels Tolstrup.
Sammen med seks andre kommuner i hovedstadsområdet er Rødovre blandt de ti mindst erhvervsvenlige kommuner i hele landet. Ifølge undersøgelsen altså.
“Rødovre var landets mindst erhvervsvenlige sidste år, og de lovede den gang forbedringer. Det er heldigvis også sket i mindre omfang,” siger Niels Tolstrup.

Dækningsafgift
Står det til Kim Drejer Nielsen kan Rødovre godt klare sig endnu bedre i undersøgelsen næste år.
“Områder som grundskyld og dækningsafgiften er kommunale skatter, hvor Rødovre ligger højt, og som koster erhvervslivet mange millioner. Fra konservativ side har vi længe arbejdet for at sænke grundskylden, og det vil vi også have fremover. Også dækningsafgiften bør vi have som mål at sænke,” siger den borgerlige politiker, der gerne så kommunen gøre mere ud af udbudspolitikken og konkurrenceudsætte tekniske opgaver.
“Der er vi desværre løbet panden mod en mur i mange år,” påstår han.

Velfungerende erhvervsliv i Rødovre
“De nævnte områder er eksempler på noget kommunen har indflydelse, og som har direkte betydning for erhvervslivet. Det handler om udgifter og indtægter for de private virksomheder, hvor der er lokale arbejdspladser på spil. Et velfungerende erhvervsliv er forudsætningen for at der er finansiering for de offentlige udgifter,” understreger Kim Drejer Nielsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top