Uden fantasi er man død
martien-wurms_001_060616.jpg
Den hollandsk fødte kunstner Martin Wurms viser gerne rundt blandt sine værker, der hænger i Rotunden i Rødovre Centrum måneden ud.
kunst Tre gange har han vundet Rødovres egen kunstpris. Nu udstiller Martin Wurms sine malerier i centerets Rotunde. ”Hvis der bare kommer lige så mange og kigger, som der træner i fitnesscenteret, så er jeg glad,” siger den hollandsk fødte kunstner.

Med en fortid på det anerkendte kunstakademi i Haag, har Martisn mere end 50 års arbejde med kunsten bag sig. Alligevel hænger der kun malerier fra de sidste par år på væggene i Rødovre Centrums Rotunde.
Her har den tredobbelte lokale prisvinder hængt sine værker op, så de bedst muligt falder ind i omgivelserne.
”Det er et fantastisk flot rum og et helt vidunderligt lys, der kommer ned. Jeg håber, at folk der kommer i centeret vil kaste et blik på dem også selvom der ikke er noget tema. Jeg er nemlig stilløs. Det er derfor mine malerier er så forskellige,” afslører Wurms, der tidligere i sin karriere fokuserede meget på installationskunst.
Den slags kræver fantasi, og hvis der er noget Martin Wurms har, er det tænkekunsten.

Mød kunstneren
”Jeg håber folk kan se, at jeg er fantasifuld. Fantasi er vigtigt. Jeg har altid haft et fag, der var relateret til kunst, så der har jeg haft brug for fantasien, men også som menneske er det vigtigt. Hvis man ikke har fantasi, er man død,” konstaterer han slet og ret.
Fem gange i løbet af juni måned kan du møde kunstneren, når han selv går rundt og fortæller om sine værker. Det er uden at bruge for mange kunstord fra paletten, en oplevelse værd i sig selv.
Se hvornår han er der på skiltet ved Rotunden ved det nye springvand i centeret.

Annonce
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top