Annonce


Silas Holst debuterer på Dammeren
silas-holst_005_070616.jpg
Silas Holst (midtfor) har altid haft en særlig ting for Damhuskroen og var ikke i tvivl om, at det var her debuten skulle finde sted. Foto: Brian Poulsen
DEBUTANT På lørdag debuterer ’Bjørn og ski’ vær’ me’et’ med Silas Holst helt i front på Damhuskroen. Faktisk er den gamle kongekro et tilbagevendende tema i bandets musikalske krav til sig selv.

Han har tidligere været vild med dans. Nu er han tosset med musik. På lørdag debuterer Silas Holst på Damhuskroen.
Bag sig har han bandet ’Bjørn og ski’ vær’ me’et’, der til sammen har hundredevis af koncerter bag sig. Alligevel er forsangeren nervøs forud for den store sangdebut.
”Den dag nerverne dør, skal man lave noget andet,” siger Silas Holst.
Sammen med de andre musikere har han brugt de sidste par uger bag lukkede døre i et øvelokale.
”Vi er nærmest flyttet ind, fordi vi vil have, at de her numre skal sidde lige i skabet,” tilføjer Silas, der tidligere har været med Sweethearts på scenen og synge.

En helt speciel scene
Nu skal han stå i front og selv bestemme playlisten, og så kommer Damhuskroen på finurlig vis i centrum igen.
”Vi sagde til os selv, at alt, hvad vi spiller skal kunne spilles på Dammeren. Damhuskroen er indbegrebet af kærlighed og halbal-musik, men på den fede måde. Det er også derfor, at det er på ’Kroen’, at vi debuterer. Hvis den koncert går godt, så kommer der mange flere,” lover Silas Holst.
”Damhuskroen har noget nostalgisk over sig, som alle i min alder er vilde med. Man skal være fed for at spille der, og det har vi tænkt os at være ved at spille alle de sange, som man har glemt, men godt kan lide,” tilføjer Silas, der endnu ikke har lavet en setliste, men godt tør love, at der kommer til at stå både Diskotango og Video Video på den.
”Man skal have et par kedelige danseben, hvis man ikke gider bevæge sig til det musik vi kommer til at spille. Det bliver en aften, hvor Pernille højmark kommer som gæstesolist, og hvor vi også kaster os ud i sådan et medley med både soft cell og Otto Brandenburg. Det kan kun gå galt, men det gør det ikke,” siger Silas Holst.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top