Annonce


Rødovre får egen danseskole
cphdans.jpg
Til efteråret stepper Cph Dans ind i Foreninsghuset på Højnæsvej. Foto: Presse
vild med dans Maria og Kenneth Stenlund åbner danseskole nummer 11. Til september er de klar til at vrikke med hofterne på Højnæsvej.

Danseskoler er en mangelvare inden for kommunens grænser, men det bliver der lavet om på nu. Cph Dans, der i dag driver 10 danseskoler rundt om på Sjælland, åbner en afdeling i Foreningshuset på Højnæsvej.
For indehaver Kenneth Stenlund bliver lige netop denne åbning noget ganske særligt. Han er nemlig født og opvokset i Islev og hans forældre bor stadig på Nørrevangen.

Vender hjem
På trods af de stærke bånd til byen, bliver det altså først i 11. omgang at Cph Dans flytter ’hjem’.
”Nu er jeg endelig klar til at se min fortid i øjnene,” griner Kenneth, der mener at han måske har været lidt for selvkritisk i forhold til at møde gamle skolekammerater. Nu er han dog mere end klar til at steppe sig tilbage til Rødovre på en funky måde. Med åbningen af den nye skole i Rødovre vil Cph Dans blive en af de allerstørste danseskoler på Sjælland, og Kenneth Stenlund, der selv har undervist i dans i mere end 35 år, glæder sig til at blive en en aktiv spiller i kvarteret omkring danseskolen og se dansere i alle aldre.
”Godt humør, smil på læben og en god energi, er det der kendetegner vores danseskoler, og sådan bliver det også i Rødovre. Skolen på Højnæsvej bliver ligeledes en danseskole, hvor atmosfære, energi og kvalitet går op i en højere enhed, og hvor der tilbydes dansehold for både børn, unge og voksne i alle aldre,” siger Kenneth, der har flere Danmarksmesterskaber bag sig i både hiphop, jitterbug og aerobic. Derudover er han fast kommentator på Eurosports hip hop- og danse udsendelser.
Cph Dans kommer til at tilbyde alt lige fra børnehold til de 4-6 årige, dansehold målrettet kvinder, der gerne vil danse og bevæge sig til noget andet end zumba og dans i bedste ’Vild med Dans’ stil for voksne par. Du kan allerede nu læse mere om danseskolen på www.cphdans.dk

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top