Annonce


Orients damer på 3. pladsen
WEB_Orient-damefodbold.jpg
Orients damesenior er rykket op i Mesterrækken. Foto: Privat
fodbold Orients damesenior spillede i weekenden Final 4 stævne i Borup for 8-mandshold, og hentede bronze hjem til Islev.

Efter en sikker puljesejr havde Orients damesenior sikret sig adgang til finalestævnet om SM, der blev afviklet i Borup.
”Vi spillede en god og lige semifinale mod BSF, som desværre udlignede til 3-3 med kun fire sekunder tilbage af den forlængede spilletid,” fortæller Helle Bryde Bachmann, som er holdleder for Orients damesenior. Hun fortsætter:
”Dermed skulle holdene ud i straffespark. Her vandt BSF med 3-2, og dermed samlet 6-5. Orient skulle dermed spille om 3.-4. pladsen mod Toksværd Olstrup Fodbold.

”Igen spillede vi en fantastisk kamp, og vandt meget fortjent med 4-3. Dermed fik vi bronze,” siger Bryde Bachmann, der kalder holdets sæson for ”en super sæson.”
”I vinters vandt vi bronze i DBUs indendørsturnering. Vi blev nummer to i DBU vinterturneringen og efter sommerferien spiller vi i mesterrækken,” slutter Bryde Bachmann.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top