Annonce


Må man slå børn?
chrumme_002_150915_BP.jpg
Christian Christensen er 'Christian Chrummer' i Rødovre Lokal Nyt Foto: Arkiv
chrumme Svaret er JA, bare ungen ikke sladrer.

Jeg har lige overværet et overgreb på en 10 til 12-årig dreng.
Det foregik på en tankstation. Lige overfor Vanløse Station, i myldretid. Drengen var med i en minibus – højst sandsynligt fyldt med børn fra en specialskole. Drengen og en voksen var ikke helt enige.
Efter lidt diskussion, vælger den voksne så at kaste drengen voldsomt i asfalten, så drengen bankede baghovedet i det hårde underlag. Drengen begyndte at græde og holde sig til hovedet. Den voksne fulgte op med at tage drengen hårdt i tøjet og ruske ham op og ned i asfalten. En anden pædagog ilede til – jeg troede, han ville forsøge at stoppe voldspsykopaten – men han kastede sig også over drengen. De to voksne fik drengen på benene igen og fik ham i et dobbelt-
førergreb og smidt ham ind i bussen. Flot klaret! To granvoksne mænd og én 10 til 12-årig dreng.
Jeg valgte at melde episoden til politiet. De kunne ikke desværre IKKE hjælpe mig, fordi DRENGEN ikke havde meldt hændelse til politiet. AT HVAD ???!!!!!
Lad mig lige forstå jer ret. Altså, tager du dit spædbarn med til byfesten, hiver ungen ud af barnevognen og banker livet ud af kræet foran rullende videokameraer og 5000 mennesker, så sker der ikke noget? – med mindre barnet anmelder hændelsen?
Jeg ser en masse muligheder i dette. Det er jo dejligt med et smuthul over for vold mod børn – ja og dyreplageri – ja, lad os også tage de døv-stumme og de blinde med! Man kan jo udføre et sandt voldsorgie, hvor det flyver rundt med hunde, børn og handicappede. Helt lovligt!
Men efter jeg var en tur i Radio 24/7 og fortælle om politiets holdning til overgreb på børn – ja og lidt hjælp fra en advokat, så ændrede politiet holdning. Nu mener politiet faktisk OGSÅ, at man IKKE må overfalde børn. De har nu besluttet, at hive en mand ud af fotovognen og sende ham ned på tanken og hente videobåndet.
Jeg oplever et overgreb på et BARN. Der er videobånd af hændelsen og alligevel skal jeg en tur forbi Radio 24/7 OG en advokat, for at få politiet til at lette røven og kigge på nogle videobånd?
Sorry, betjent Kling & Klang, det her er sgu ikke imponerende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top