Annonce


I Europas top fem
IMG_1882.jpg
Det er et stort planlægningsarbejde, når Rødovre Concert Band rykker ud med alle medlemmer. Foto: Privat
musik I november sidste år vandt Rødovre Concert Band Danmarksmesterskabet for harmoniorkester. Nu har de også papir på, at der kun er fire europæiske orkester foran dem i Superligaen.

Det er de mindste detaljer, der skiller verdenseliten ad. Det måtte Rødovre Concert Band sande, da de tabte det uhyre tætte opløb om at blive Europas bedste orkester med helt små marginaler.
“Vi spillede rigtig godt, og var ekstremt tæt på at blive nummer tre, men der er så mange forskellige ting, der skal passe perfekt sammen. Man skal tolke musikken, der skal være en vild sværhedsgrad, og så skal man fremlægge den perfekt, mens alting er i balance. Det gjorde vi, det gjorde de andre bare også,” fortæller Yasmin Van der Maal fra Rødovre Concert Band.
Vinderorkesteret havde taget en chance med et kor oven i hatten, og selvom Rødovres 65 musikere er i en klasse for sig, var der ikke noget at stille op som orkester, men det blev til en førsteplads.
“Vores engelske hornspiller fik nemlig prisen som bedste solist,” fortæller Yasmin begejstret.
Bag hornet er Lene Hjesselberg.
Hun spillede H.C. Andersen suite af Søren Hyldgaard sammen med resten af orkesteret, men det var især hendes fortolkning af ‘Den lille pige med svovlstikkerne’, der rørte dommerne.
Som danske mestre var det Rødovre Concert Bands opgave at repræsentere landet. Vel at mærke imens de andre lande kunne mønstre hundredvis af års erfaring og masser af orkester.
“Det er sjovt at blive nævnt som Denmark concert band, når man spiller i Rødovre Concert Band, og hele turen var en givtig ting for os. Vi bliver inspireret af de andre, og det giver en anden dynamik i orkesteret, som vi tager med os tilbage til Danmark, når vi skal optræde,” lover Van der Maal.

Lene Hjesselberg fik en fornem pris med hjem fra EM, da hun blev kåret til bedste solist.

Lene Hjesselberg fik en fornem pris med hjem fra EM, da hun blev kåret til bedste solist.

Annonce

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top