Hverdagens helte kommer fra Engskrænten
plejehjemmet-engskraenten_011_030616.jpg
Foto: Brian Poulsen
læserbrev Plejehjem er der talt og skrevet meget om, mest negativt. Derfor vil jeg gerne fremhæve Rødovres ældre, men bedste plejehjem, nemlig Engskrænten.

Da min mand for cirka fem år siden skulle på plejehjem, blev vi bedt om at prioritere de fire plejehjem i Rødovre for at få en plads inden for to måneder.
Vi startede med Engskrænten. Der følte jeg en dejlig hjemlig hygge, og allerede der besluttede jeg, at det var her min mand skulle bo. Da jeg kun havde valgt Engskrænten ud af fire i kommunen, måtte vi vente i cirka et år før der blev plads.
Men det var ventetiden værd. Vi blev modtaget med en varme, der overbeviste mig om, at vi havde valgt rigtigt.

Fingeren på pulsen
Det der er vigtigst på en institution er, hvilken holdning ledelsen har.Om de har indsigt i ældre menneskers behov, evnen og lysten til at gøre noget for andre, og det har Kate Dybdal. Hun har fingeren på pulsen, hun sidder ikke bare på sit kontor og dirigerer tropperne, nej hun deltager aktivt i alt.
Hun er med til at pleje borgerne, hvis der er brug for det, hun deltager aktivt i alle arrangementer, hun kender alle beboerne, og pårørende, hun sørger for, at beboerne bliver beskæftiget med hvad de selv ønsker.
Fordi Kate er som hun er, så er hendes medarbejdere det også.
Dem der er ansat på Engskrænten er der fordi de kan lide at gøre noget for andre. Det mærker man tydeligt, når man deltager i et af de utallige tiltag. Eksempelvis kører de hver uge med otte beboere plus hjælpere i bil, hvor beboerne er med til at bestemme, hvad de gerne vil se.
Fester er noget de alle holder meget af, og finder enhver lejlighed til at feste.
Det er svært at remse alle de aktiviteter op som foregår. Beboerne er blandt andet med i et kostudvalg, hvor de kan komme med ønsker om retter de kunne tænke sig. Straks bliver det sat på menuen. Det er køkkenet der laver al maden, og folk kommer langvejs fra for at spise den veltillavede mad i caféen. Jeg kunne fortælle meget mere
om Plejehjemmet Eng-
skrænten, men vil til slut sige tak til Kate afdeling B, og specielt dem, der passede min mand så kærligt og godt.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top