Annonce


Hjemløse og kærligheden!
chrumme_002_150915_BP.jpg
Christian Christensen er 'Christian Chrummer' i Rødovre Lokal Nyt Foto: Arkiv
chrumme Vi har alle nogle fordomme. Og jeg skal da ikke holde mig for god til at indrømme, at jeg da også kan have mine fordomme.

Jeg så en smuk kvinde forleden dag. Hun gik med en hjemløs i hånden. Nu skal man jo ikke nedgøre en hjemløs, men jeg synes nu det så lidt spøjst ud. Man må i hvert fald sige, at han havde scoret op ad. Men det er jo ikke så svært, hvis en hjemløs scorer een med rejsekort, er det jo en overscoring.
Jeg tænkte også lidt over hvordan de mødtes. Hun lignede en som godt kunne blive lukket ind på natklubbe ”Zen”, men at forestille sig en hjemløs blive lukket ind på ”Zen” lå ikke lige for. Måske havde den hjemløse reddet hende fra en ubehagelig Herlufholms-dreng, med alt for mange penge og alt for lidt pli. Jeg kunne simpelthen ikke greje, hvordan i al verden de var mødtes. Hvordan kunne denne romance have udviklet sig. Kan en hjemløs, foreslå en kvinde en drink og så bare give hende en tår af husholdningsspritten. Det er vel også lidt svært at sige: ”Skal vi gå hjem til mig?” – ”Hvor bor du ?” – ”øhh – lige i nærheden!”
Der er jo ikke noget i vejen med en hjemløs, men jeg tænkte alligevel på, at denne kvinde så ud til at være bedre vant. Jeg tænker bare, at når man går med stiletter, så er det bare ikke praktisk at bo på en rist, vel?
Hun lignede heller ikke een, som ville stå på hovedet i Netto’s container, eller sælge magasinet ”Hjemløs”, eller spørge om der var nogle der kunne hjælpe med en 20’er til en togbillet. Jeg ville i hvert fald ikke give hende noget, når hun står og tigger med en Louis Vuitton taske i hånden.
Men de så glade ud for hinanden. Og kærligheden gør som bekendt blind. Men jeg har aldrig forestillet mig, at man altså helt fysisk blev blind – altså som som man ikke kan se noget OVERHOVEDET. Og selvom hun skulle være blændet af kærlighed, så burde man forestille sig, at lugtesansen ville træde frem og advare kvinden om, at noget var galt.
Nu skulle det umage par så med samme tog som min kone og jeg. Ja, og jeg har det lidt med at falde i staver, når jeg ser noget jeg ikke forstår (det sker så ret ofte). Jeg kan godt finde på at stirre på folk – sådan lidt med åben mund og uden hæmninger. Som regel giver min kone mig et kærligt stød med albuen, for at få mig ud af ”stirre-mode” og tilbage til den virkelige verden – med lukket mund.
Jeg hviskede undrende til min kone: ”Hvad fanden laver sådan en ung smuk kvinde med en hjemløs?”
Mine kone smilede bare til mig og hviskede tilbage: ”Det er ikke en hjemløs, Christian. Det hedder en hipster” ???????

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top