Annonce


Fodgænger i kritisk tilstand
politi_024_190516.jpg

To ældre kvinder er blevet snydt af tricktyve - har du set gerningsmændende?

Københavns Vestegns Politi efterlyser stadig den grå bil, som stak af fra en trafikulykke i fredags Foto: Brian Poulsen
politi En 24-årig mand er fortsat i kritisk tilstand efter at han fredag middag blev kørt ned ved krydset Slotsherrensvej og Tårnvej. Politiet leder stadig efter flugtbilisten.

Politiet leder fortsat med lys og lygte efter den flugtbilist, der fredag omkring middagstid i høj fart bragede ind i en fodgænger umiddelbart syd for krydset ved Slotsherrensvej og Tårnvej.
Den ramte fodgænger blev hastet til Rigshospitalet og Københavns Vestegns Politi oplyser mandag morgen, at den 24-åriges tilstand er kritisk.

Skader på bilen
Trafikulykken blev overværet af flere vidner, heriblandt ni børnehavebørn og to pædagoger fra en lokal børnehave. Et vidne har oplyst til politiet, at der efter ulykken var slået hul i forruden og var en bule i taget på flugtbilen. Efter påkørslen fortsatte flugtbilen i sydlig retning mod Jyllingevej.
Politiet søger fortsat vidner til påkørslen, og hører gerne hvis nogen har set flugtbilen. Københavns Vestegns Politi sidder klar ved telefon 43861448.

Annonce

Flugtbilen beskrives som grå eller sølvgrå med tydelige skader på fronten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top