Fest og faglighed på Folkemødet
13423913_10154193610773211_4837263562307732775_n.jpg
Anders Liltorp brugte morgenerne på at løbe Bornholm tyndt. Til gengæld var der også et tykt program i løbet af dagen, der gjorde at selv nære samarbejdskollegaer og venner havde svært ved at støve ham op til Folkemødet. Heldigvis fangede vi den tidligere formand for Rødovre Lærerforening på SMS. Se til venstre, hvordan det gik til. Foto: Privat
folkefest Det er blevet kaldt alt fra djøstortion til de voksnes Roskilde Festival. For lærerforeningen handlede Folkemødet dog om mere end fadbamser og fællesdans.

Aldrig før har så mange politikere og interesseorganisationer været samlet på Bornholm, som til årets folkemøde, og aldrig før er ordet bagstiv blevet brugt så meget på TV. Folkemødet ligner set udefra også en folkefest af den slags, der tager sig bedst ud foran en stor orange scene, men for de mange deltagere går den store netværksdannelse hånd i hånd med seriøse faglige input.
En af dem, der satte Rødovre på den bornholmske dagsorden, var tidligere formand for Rødovre Lærerforening og nuværende medlem af Danmarks Lærerforenings hovedbestyrelse, Anders Liltorp.
Udover at deltage i debatter om uddannelse, innovation og undervisning af flygtningebørn, fik han imponeret mange beslutningstagere ved at fortælle om Rødovres mange initiativer.
“Især vores nørddage havde de aldrig hørt om, og der var mange der tog idéen til sig og pakkede den ned for at tage den med hjem,” afslører Anders Liltorp.
Han var svær at finde på klippeøen, fordi han hele tiden besøgte nye arrangementer, men heldigvis fangede vi ham på SMS mens Folkemødet var på sit højeste. Det kom der et miniinterview ud af, hvor han blandt andet afslører, at nørddagene ikke er færdige med at udvikle sig lokalt heller.
“Vi kommer til at arbejde endnu mere med noget vi kalder kultur-nørd. Der er for alle mulige slags kreative sider af elevernes kunnen. Ikke kun den tekniske og digitale, som vi har haft meget fokus på indtil nu,” siger Anders Liltorp.

Nogle gange skal der tænkes hurtigt. Anders Liltorp var også med i en såkaldt battle på ord, hvor det gav bonus at have snakket med mange elever på én gang.

Nogle gange skal der tænkes hurtigt. Anders Liltorp var også med i en såkaldt battle på ord, hvor det gav bonus at have snakket med mange elever på én gang.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top