Annonce

Bussen skifter stoppested
IMG_1051.jpg
Selvom bussen har fået nyt stoppested, kan børnene stadigvæk finde frem til den. Foto: Brian Poulsen
nyt liv til bus Efter mange års tro tjeneste har den røde bus, som har stået i Meny, skiftet holdeplads. Nu kan endnu flere børn sætte sig i førersædet.

Der findes ikke mange lokale teenagere, der ikke på et eller andet tidspunkt i deres barndom er blevet parkeret i Menybussen, mens deres forældre lige ordnede indkøbene.
Bussen har i mange år glædet store samt små og vil blive savnet, men den er ikke helt væk. Bussen har bare skiftet stoppested og står nu på Rødovre Byggelegeplads, der selv var forbi og afmontere den stillestående legeplads.
”Det er interessant for os at tage imod bussen, fordi den har stået midt i en stor butik i centeret. Der er mange børn, der har benyttet den, og mange der vil savne den, hvis den bare røg ud. På Rødovre Byggelegeplads har vi mange vuggestuer og børnehaver og også private familier, der kommer forbi hver dag. Nu kan de se og prøve den igen her hos os midt iblandt alle dyrene,” siger John Sommerset, leder på Rødovre Byggelegeplads.
Han havde selv værktøjet i hånden, da bussen blev pillet fra hinanden i Meny i Rødovre Centrum.

Glad for nyt liv
Her glæder købmand, Søren Engberg sig over, at bussen får nyt liv.
”Vi synes, at bussen trængte til at finde et nyt sted, hvor flere børn ville få glæde af den. Den har stået hos os i næsten 12 år, og vi står foran at skal lave en Menybutik i en moderne udgave. Derfor er det godt, at bussen nu kan skabe glæde et andet sted,” siger han.

Annonce

Selvom bussen har fået nyt stoppested, kan børnene stadigvæk finde frem til den.

De knoklede midt i morgenhandlen, de ansatte fra Rødovre Byggelegeplads, da bussen skulle fjernes fra Meny.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top