Andreasson bedste fra Fix
Cykelløb_TheodorStorm_U13_11-06-16.jpg
Theodor Storm fra Hedehusene Fløng Cykle Klub vandt U13 løbet. Foto: Red.
CYKELLØB Den 14-årige Sebastian Andreasson blev nummer to og var eneste lokale medaljetager, da CK Fix i dag, lørdag, var værter for cykelløb i alle aldersgrupper.

Cykelløbet blev kørt med udsigt over Hedeland i Hedehusene, og det var med blå himmel som ’tag’ over rytterne og den skønne natur. Desværre bliver der ikke kørt cykelløb i Rødovre, da politiet ikke tillader det.
Rødovre eller ej – rammerne var fine og ruten på knap 10 kilometer gav udfordringer ved det fine gods, Gjeddesdal, hvor vejen snorede sig og krævede teknisk snilde, men meget værre var det en kilometer senere, hvor der ventede godt 100 meter på grus.
Det var tydeligt, flere ryttere ikke brød som om det ujævne og løse underlag. Man kunne nærmest se skrækken i ansigtet, når de kom blæsende ind på gruset.

De yngste kæmpede
De yngste startede cykel-dagen, og her var der ikke de store forventninger til rødovrerytterne. Hos U11 blev der kørt en omgang, som var knap 10 kilometer. Der var kun 13 ryttere til start, og der af to fra CK Fix. Hurtigst var Peter Bheki Kring Laursen fra Amager Cykle Ring, der skulle bruge 19 minutter og syv sekunder på landevejen for at opnå førstepladsen. Noah Mikkel Jensen var 2½ minut efter, hvilket rakte til en 8. plads, mens Marius Hobolth blev sidst.

Annonce

Hos U13 var der 27 rytter til start, der skulle ud på tre omgange. Her var værtsklubben flot repræsenteret med fem ryttere. Bedste rødovrerytter blev Tue Lindegaard Christiansen, der sluttede på en 11. plads, bare fem sekunder efter vinderen, som Theodor Storm fra Hedehusene Fløng Cykle Klub, der dermed fik en halv ’hjemmesejr’.
Rødovrerytterne kæmpede bravt, men havde det svært i det stærke felt. Lindegaard Christiansens holdkammerater var da også mere end 20 sekunder efter de første, da der var kørt en omgang og afstanden til de hurtigste blev konstant øget.

CK Fix med fremme
Både i U15 og U17 var CK Fix rytterne i øjnefaldende, når de forreste kom drønende hen over asfalten.
Mest markant var U15-rytteren Sebastian Andreasson, der generelt har været stærk i denne sæson. Allerede på første omgang, af de alt fire runder, var han fremme i feltet og da U15 rytterne passerede målstregen efter anden og tredje omgang lå Andreasson og roskilderytteren Luis Carl Jørgensen i udbrud med henholdsvis 35 og 50 sekunders forspring til feltet.
Rødovrerytteren så ud til at have det bedst, da de to udbrydere kørte ud på de sidste 10 kilometer, men så skruede feltet op for tempoet og udbryderne blev hentet, så det hele endte i en massespurt med 15 ryttere.

SebastianAndreasson_11-06-16
Sebastian Andreasson kigger tilbage på Luis Carl Jørgensen, mens de er i 2-mands udbrud.

Selvom Andreasson havde brugt godt med kræfter i udbruddet, havde han stadig så gode ben, at han blev nummer to i spurten, som suverænt blev vundet af Kasper Due Kaspersen fra Slagelse.
I alt var 38 ryttere klar til start, seks af dem bar CK Fix trøjen. Tobias Lund Andresen kom også med de forreste hjem, og kørte sig ind på en fin sjetteplads, selvom han udstrålede klar utilfredshed med sin placering, da han kørte over målstregen.

Hos U17 var rytterne fra CK Fix også godt synlige i den forreste del af feltet, men desværre kiksede timingen, da de hele skulle afgøres.
”Rytterne fra Roskilde er gode, og da de lagde sig i spidsen af feltet, blev der trådt til og vi kunne ikke stikke væk på grund af det høje tempo,” forklarede Benjamin Hertz fra CK Fix, der kunne se sine to holdkammerater Thorolf Rønhede og Joshua Amos Gudnitz, som ellers havde et lille forspring, blive hentet af det hidsigt jagtende felt på den sidste omgang.
”Rytterne fra Roskilde er også stærke i spurten, så der var ikke meget at komme efter,” sagde Hertz, der endte med at blive bedst placerede rytter fra CK Fix. Han endte på en 12. plads.
Vinderen blev Ludvig Anton Wacker fra Roskilde.

Puh ha – det gik stærkt
Hos U19, hvor fire ryttere ud af 48 var fra CK Fix, blev der kørt utrolig stærkt og CK Fix-rytterne hang gevaldigt efter. Bedst var Nicolai Luthmann, som blev nummer 21, mens dagens hurtigste var Andreas Lorentz Kron fra Pythonprocom Velowear, som dermed kom stærkt tilbage efter et voldsomt styrt i et fransk løb.

U15_ryttere_11-06-16

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top