Annonce

Ubesejrede i Lunden
IMG_3084.jpg
Jublen var stor da Jetmir Aslani, i midten, bragte Avarta foran 1-0 kort før pausen. En storsmilende Malik Conradsen er den første, som står klar til at lykønske sin holdkammerat. Foto: Brian Poulsen
fodbold Avarta afviste Dalums tilnærmelser til topstriden, da fynboerne blev sendt hjem til Odense med et nederlag, da Jetmir Aslani og Malik Conradsen sikrede Avarta en sejr på 2-0.

Søndag den 1. maj 2016
Avarta-Dalum 1-0 (1-0)
1-0 Jetmir Aslani (41’)
2-0 Malik Conradsen (89’)
307 tilskuere

”Det kræver sin mand, at få tændt sit mandskab, når der er så lidt at spille for,” siger sportschef Benny Nielsen, og spejder mod Avartas trænerbænk, hvor træner Benny Gall pisker sine tropper frem på banen.

Annonce

Der er nemlig ikke meget at spille for i Espelunden andet end æren.
”Det giver jo plads til at prøve nogle af vores unge spillere af. I dag er der debut til Simon Nielsen på venstrekanten og det er vist første gang, at Sebastian Ellefsen starter inde,” forklarer Benny Nielsen, mens Ellefsen stormer fra på kanten i kraft af sin position på højre back.
”De gør det begge to fint. Der er naturligvis nogle startnerver, og det er kun flere kampe og mere erfaring, som kan fjerne dem og det giver foråret jo plads til. Ellers har vi sat os det mål, at vi ikke vil tabe på hjemmebane og det holder jo fint indtil nu,” siger sportschefen, mens Simon Nielsen er ved at heade Avarta på 2-0, efter en fin tværpasning med hovedet af Emil Thomsen, men Rasmus Lund er på plads i gæsternes mål og hindrer dermed en debutant-scoring.
Avarta har, med denne søndagssejr, vundet tre kampe og spillet en uafgjort på hjemmebane i denne sæson.

Fræk deltalje til 2-0
Kampen var ganske jævnbyrdig, og der var pænt med chancer i begge ender. Især efter Avarta scoring til 1-0, havde Dalum overtaget i spil og chancer. Men forsvaret afviste stærkt, ellers var en velspillende Jakob Jensen sikker i sine indgriben.
Dermed nærmede Avarta sig langsomt en sejr på 1-0 på et mål scoret af Jetmir Aslani i slutningen af 1. halvleg, i øvrigt som afslutning efter et hårdt pres mod Dalums mål, så fynboernes forsvar var i ubalance.
Dermed kunne Aslani let trække ind i feltet, tog et træk ind i banen og sendte bolden op i nærmeste målhjørne, mens de flest nok havde forventet en tværpasning til holdkammeraten Asger Højmark-Jensen, der stod fri på bagerste stolpe. Det gjaldt også keeper Rasmus Lund, som havde bevæget sig mod den forventede tværpasning.

Men der kom yderligere en scoring og den stod Malik Conradsen bag, da han tog et genialt træk på kanten af feltet, som totalt snød den direkte modstander, og så var Conradsen fri for mål og den rutinerede avartaspiller svigtede ikke sit eget flotte oplæg. 2-0 og kampen var afgjort.

Den første halvdel af foråret er vel overstået, og Avarta topper rækken sammen med Odder, der har en bedre målscorer. Der er 13 point til nedrykningsstregen, så Avarta virker ganske sikre på forbliven i 2. division. På lørdag spiller Avarta ude mod nedrykningstruede Kolding.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top