Annonce

Tager det bedste fra Sverige med hjem
ThomasStort-6517.jpg
Thomas Olsen vender hjem til Rødovre efter 4 år i Sverige. Foto: Steen Marcussen
Ishockey Der forventes masser af energi og mål af Rødovres nyeste forward, Thomas Olsen.

Efter tre år i svensk ungdomshockey i Göteborg skøjtede Thomas Olsen sidste år tættere på grænsen, da han tørnede ud for Malmø Redhawks U20 hold. I år tager den stærke forward det sidste spring og tørner ud for barndomsklubben Rødovre Mighty Bulls.
“Jeg ville gerne tilbage til Danmark, og så var det helt naturligt at det blev Rødovre, som jeg har spillet i da jeg var barn, og som jeg har fulgt i min tid i Sverige. Jeg glæder mig rigtig meget til de nye udfordringer og til at spille med mange af de gamle drenge igen,” siger Thomas Olsen.
Han er sikker på, at RMB i år kommer rigtig langt i ligaen.
“Jeg fulgte lidt med i sidste sæson, hvor de nåede kvartfinalerne. Jeg er sikker på, at vi når længere denne gang,” siger Thomas Olsen skråsikkert.
Det er dog ikke kun den nye spiller, der har store forventninger til holdet, det har holdet også til den nye spiller.
“Thomas er et stort talent, og jeg har store forventninger til hans udvikling. Han skal komme med energi og mål ser jeg gerne,” siger cheftræner for RMB, Jesper Duus.
“Det bliver spændende at se ham spille seniorishockey på sin gamle hjemmebane,” tilføjer Jesper Duus.
Han skitserer sin nye spiller med følgende ord:
“Han er en veltrænet, disciplineret og ambitiøs spiller på mere end 90 kilo. Han er en dygtig skøjteløber og så er han højrehåndet.”
Selv mener Thomas Olsen, at han udover det åbenlyse talent kan tage noget af den svenske mentalitet med sig hjem til Rødovre.
“Jeg har lært meget i Sverige. Det er især at spille med højt tempo, men også at spille pucken meget mere i stedet for bare at føre dem frem. Det er meget mere organiseret, og det passer også med den måde Duus tænker hockey på,” vurderer Thomas Olsen, der ser sig selv en af holdets bærende spillere.

Kommentarer

11 kommentarer om “Tager det bedste fra Sverige med hjem”

  1. Tyren siger:

    Endnu en fortabt sjæl vender hjem, så er familien snart samlet igen.

    7 plads og ude af kvarten igen næste sæson zzzzzzzz

  2. e. nielsen siger:

    Velkommen tilbage til dansk ishockey til Olsen, som jo scorede mod Rusland og var 44 sekunder fra en sensation til u-20 WM i kvartfinalen.

    Og underlig negativ kommentar af Tyren, skal sæsonen nu ikke lige starte inden man dømmer holdet!!!

  3. søren siger:

    hold dog k…. en gang fis, tyren!!!

    Olsen virker som en spændene ung spiller og en god afløser for en højbjerg-tvilling. glæder mig til at se ham i action..

  4. Tyren siger:

    Vinder vi så guld nu hvor vi har fået Olsen?

  5. MichaelO siger:

    @Tyren, ligemeget hvilken spiller vi får så er der jo ingen garati for guld! Der skal spilles om det først, det er vel ikke så svært at forstå.
    Giv nu Olsen en chance, han har ikke spillet en kamp endnu og du ved iøvrigt ikke hvordan resten af truppen kommer til at se ud!

  6. Mette siger:

    Velkommen til Thomas Olsen. Asperup vendte også “hjem” efter nogle sæsoner i Sverige – og det gik da vist meget godt !!!!

  7. illu siger:

    Tyren…
    hold nu op. Vi vinder ikke guld på grund af en spiller, det er umuligt i alle holdsportsgrene at vinde guld, ved mindre man har et effektivt hold. Thomas er en fantastisk spiller med et stort talent. Han har været på diverse ungdomslandshold, og haft en stor betydning for u-20 holdet i Göteborg. Han er en god spiller

  8. Tyren siger:

    Får vi snart en hovedsponsor?

  9. Tyren siger:

    Så har Odense indkaldt til pressemøde på onsdag. Jeg hæfter mig især ved programmet:

    Aftenens program:
    Kl. 19.30: Officielt pressemøde med offentliggørelse af kommende træner og en spillerprofil
    Kl. 19.45: Præsentation af Bulldogs Odense ApS – Vision og strategi i fremtiden

    Bemærk: VISION OG STRATEGI I FREMTIDEN… jeg bliver næsten helt træt af at tænke på hvor helt igennem utjekket RMB er på den front. Skammeligt. Useriøst. Uprofessionelt. Rent ud sagt: til grin.

  10. Rmb4ever siger:

    Du har ret TYREN.

    Vi har samme politik som Brøndby if har , at gøre det så dårligt som muligt på direktørgangene og gøre klubben dårligere end den er og kan blive.

    Men Brøndby er stadig lige et skridt foran . De har en hovedsponsor.

    Professionalisme og ambitioner kommer man langt med . Vi har desværre bare ingen af tingene .

  11. ham den seje siger:

    THOMAS OLSEN,THOMAS OLSEN,ÅLÆÅLÆ

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top