Annonce


Suveræn CK Fix’er til SM
WEB_Sebastian-Andreasson_TKE_Bred_30-04-16.jpg
Sebastian Andreasson var suveræn ved SM, da han vandt guld i både enkeltstart og linjeløbet. Foto: Tommy Eriksen
cykelløb U15 rytteren Sebastian Andreasson var suveræn ved SM i weekenden. Det blev også til sølv i U19 klassen.

Sebastian Andreasson var stærk ved weekendens Sjællandsmesterskaber i cykelløb, som i øvrigt også er for sydhavsøerne. SM blev kørt i og omkring Nakskov på Lolland.
Den formstærke CK Fix rytter i U15 klassen, Sebastian Andreasson, viste stor klasse, da han vandt SM både i enkeltstart og såmænd også linjeløbet (landevejsløb) om søndagen.

I U17 rækken blev Mads Rasmussen bedste rytter fra CK Fix i enkeltstart, da han blev nummer 14. I linjeløbet kørte Thorolf Rønhede sig ind på en 8. plads.

Annonce

Hos U19, hvis elitehold er støttet af Team Rødovre, blev det til endnu en medalje, da den blot 16-årige  Johan Price-Pejtersen kørte i næstbedste tid i enkeltstarten.
I linjeløbet blev Nicolai Luthmann den bedste rytter fra Rødovre, da han sluttede på 10. pladsen ud af de 30 ryttere, som gennemførte løbet. Det var lige foran Johan Price-Pejtersen, der i øvrigt kun har kørt cykelløb i et par  år.
“Jeg har altid haft en passion for cykelsporten, fulgt med i TV og så videre. Desuden har min mor kørt cykelløb, men af en eller anden årsag gik der bare nogle år, og så fik jeg først startet til cykelløb som 14-årig. Jeg har spillet lidt badminton, svømmet og fodbold, men nu føler jeg, at jeg er kommet ind på rette hylde,” siger Price-Pejtersen, som flyder 17 år i overmorgen, torsdag den 26. maj. Han fortsætter om sin sene start:
“Jeg startede i CK Fix i februar 2014, kørte lidt løb og kom til træning. Men jeg var ikke super målrettet, men så lærte jeg sporten og på den måde blev min første seriøse sæson i 2015 – det var som anden års U17 rytter, så nu prøver jeg for første gang at være første års rytter,” fortæller han og har da heller ikke de store sportslige drømme i denne sæson.
“Jeg vil gerne ende i top 5 i enkeltstart ved DM. Det vil være stort som første års, men ellers er planen at bygge på min udvikling, få erfaring og blive mere stabil i linjeløb,” slutter endnu en talentfuld rytter fra CK Fix.

1 kommentar om “Suveræn CK Fix’er til SM”

  1. Marc Feldskou siger:

    Johan Price-Pejtersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top