Sprayer kunsten ud i byens rum
tasso-167.jpg
Tasso har lavet graffitikunst i det meste af Verden. Han er kendt for sine 3D-agtige kunstværker, der på det nærmeste er på vej ud af malerierne. Du kan læse mere om på Tasso på ta55o.de. Foto: Red.
kunst Med økonomisk støtte fra byens store indkøbscenter får Rødovre Kommune inden længe en række kunstværker der vil vække opsigt. Med spraydåser og 3D realisme er den tyske graffitimaler Tasso i disse uger i gang med en nyfortolkning af eventyret ’Den grimme ælling’. Et eventyr med lokale indspark, der er fortalt i bidder og inden længe vil kunne ses på Vandtårnet, ved centeret og på Heerup Museum.

Solen står ind igennem de mange glasruder i Kaffetårnet, og har forvandlet stedet til en lummer bageovn. Det er en af de dage, hvor varmen er kvælende. På 1. sal brager den tyske rockmusikker Udo Lindenberg ud gennem en hvid transportabel højtaler, der står placeret på et bord, hvor et utal af spraydåser deler pladsen. Graffitimaleren Tasso tager sin maske op i panden og skruer ned for musikken på sin iPhone. Pandehåret er vådt og med bagsiden af den ene hånd tørrer han panden. Der er ingen tvivl om, at han kæmper med varmen.
”Det er et fantastisk sted, men temperaturen,” siger Tasso, imens han spærrer øjnene op og puster ud.
”Heldigvis bevæger jeg mig ikke så meget, så jeg klarer den lige,” siger Tasso, inden han smiler, tager sin maske på igen og går tilbage til det store værk, der inden længe der pynte Vandtårnet.

 

Annonce

Murens fald blev vendepunkt
I dag er Tasso bosiddende i Frankrig. Han er født i 1966, opvokset i Østtyskland og bærer det borgerlige navn Jens Müller. I teenageårene ønskede han at male graffiti, men regeringen i DDR forbød spraydåser, da de i høj grad blev brugt til at skrive politiske budskaber med.
Først da Berlinmuren faldt i november 1989 fik Tasso igen mulighed for at male og udfolde sig kreativt. I Østberlin lurede fattigdommen og fortvivlelsen, men med murens fald kunne han nu frit bevæge sig ind i Vesten, hvor kulturen blomstrede. Som borger i Østtyskland fik han tilmed 100 tyske mark i velkomstgave, da han krydsede grænsen til det forjættede Vesttyskland.
”For de penge kunne jeg købe forskellige redskaber, blandt andet en sprittusch, som jeg begyndte at bruge. Jeg var i midten af 20’erne, og mange stoppede med at lave graffiti i den periode i de vestlige lande, men for mig var det en chance for igen at udleve min ungdom,” siger Tasso, der ikke fortalte nogle af vennerne om hans tanker og plan om at lave graffiti i øst. Det var stadig ulovligt at male graffiti i Østtyskland, men det kunne ikke længere stoppe den unge tysker. Han malede sit første værk i ly af mørket og fortalte ingen af vennerne om det i den lille bydel, hvor han boede.
”De unge kom til mig og fortalte, at der var en der havde malet graffiti i byen. Jeg måtte spille overrasket for jeg ville ikke afsløre at det var mig,” fortæller Tasso om det første værk, som han selv beskriver som mindre vellykket, men som blev startskuddet til en karriere, der altså i disser uger har ført ham til Rødovre.

 

Spurgte borgmesteren om lov
Efter det første ulovlige værk ventede Tasso et par måneder, men som en smittende syge havde trangen og lysten fået fat i ham. Med kortere og kortere mellemrum gik han ud om natten for at udleve sit eventyr. Han valgte altid motorvejsbroer eller forladte fabriksbygninger.
”Jeg var ikke interesseret i at lave graffiti på folks huse, derfor valgte jeg lidt øde steder,” siger Tasso, der dog flere gange blev opdaget af politiet og måtte betale store summer i bøde.
”Jeg havde dårligt nok penge til at købe spraydåser, og jeg var i tvivl om det var værd at løbe risikoen,” fortæller den tyske kunstner, der i stedet tog sagen i egen hånd.
”Jeg boede i en lille by, så jeg gik direkte til borgmesteren og spurgte om jeg ikke måtte male på en tom bygning i dagslys,” fortæller Tasso, samtidig med at han klemmer øjnene en smule sammen og kaster et blik på det værk, som inden længe vil pryde Vandtårnet.
”Og heldigvis gav han mig lov. Jeg fik lov til at male lovligt,” fortsætter Tasso. Nu kunne han male karakterer og ansigter i dagslys uden at være på vagt for politiet. Værkerne var særprægede og hurtigt fik byens indbyggere øjnene op for det åbenlyse talent.
”Kan du ikke også male graffiti i min lejlighed eller i min garage, spurgte flere og flere. I starten blev jeg betalt i øl, senere fik jeg betalt mine spraydåser. Det voksede stille og roligt til at jeg fik et par hundrede tyske mark for et værk og siden 2000 har jeg levet af det,” opsummerer Tasso.
I dag er han med egne ord en fri mand med sine spraydåser. Siden 2000 har Tasso rejst Verden rundt og besøgt mere end 40 lande i forbindelse med kunstprojekter.
”Og det er alt sammen på grund af min graffiti. Når man maler med en spraydåse laver man graffiti. Street-art er mange ting, men det jeg laver er graffiti,” siger Tasso, inden han igen rækker ud efter en spraydåse, tager sin maske op foran munden og skruer op for Udo Lindenberg.

 

FAKTA:

Kunstværket på Vandtårnet er helt centralt for eventyret. Værket vil blive monteret på den øverste del af Vandtårnet, så tårnet ikke tager skade. Værket hænger kun i en begrænset periode.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top