Røver anholdt på P-plads
WEB_politibiler1_310507_BP.jpg
En 31-årig kvinde blev i sidste uge anholdt efter et mislykkedes røveri, der ikke helt var gennemtænkt Foto: Arkiv
politi En 31-årig kvindelig røver vendte tilbage til gerningsstedet og blev anholdt.

En 31-årig kvinde fortryder nok, at hun valgte at parkere sin bil foran det supermarked på Roskildevej, som hun få øjeblikke senere valgte at begå et røveri imod.
Sammen med en medgerningsmand stjal hun flere cigaretpakker fra supermarkedet. Tyveriet blev opdaget af butiksbestyreren, der efterfølgende blev truet af gerningsmændene inden de stak af fra butikken.

Ville hente bilen
Med den truende adfærd mod butiksbestyreren udviklede det der startede som et tyveri til et røveri, og for kvinden blev det endnu værre senere på dagen, da hun vendte tilbage til supermarkedets parkeringsplads for at hente sin bil.
Her blev hun nemlig anholdt af politiet og sigtet for at medvirke til røveriet.
Den anden gerningsmand er stadig på fir fod. Han beskrives som: Mand, ikke etnisk dansker, 17-25 år, ca. 170 cm. høj med sort, kort hår, uren hud i ansigtet og var iført jeans og en marineblå vindjakke. Manden talte dansk med accent.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelser i dagtimer på hverdage rettes til Lokal Efterforskning Øst på telefon 72 58 79 66, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top