Annonce


Rødovres El Clasico
avarta-b77_009_060516.jpg
På lørdag klokken 13 tørner Avarta og B77 sammen i Espelunden til et opgør på traditioner og talent. Foto: Brian Poulsen
fodbold Alle store byer har dem. Lokalopgørene, hvor klubberne elsker at hade hinanden. Det er kampe, hvor det ikke altid er de bedste fodboldspillere, der vinder, men dem, der ganske enkelt vil vinde mest, eller måske bare ønsker at tabe til hadeklubben. På lørdag klokken 13 tørner Avarta og B77 sammen i Espelunden til et opgør på traditioner og talent. Vi varmer op med to af profilernes kirurgisk præcise analyse af, hvad der egentlig er på spil.

Oliver Vuceljic, Avarta

Hvorfor hader du B77 så meget?
”Jeg har ikke noget had til nogen. MEN i Rødovre er der kun et hold og det er Avarta, og vi skal nok vise hvorfor B77 er et oprykkerhold.”

Annonce

Hvorfor vinder i kampen om Rødovre?
”Vi vinder selvfølgelig kampen om Rødovre, fordi vi er et klart bedre hold, og vi er vant til at kæmpe med de store drenge. B77 er oprykkere, og er ikke klar til det her.”

Hvad er det specielle ved de her lokalopgør?
”Ved de her lokale opgør er der altid en ekstra tænding på. Begge hold kommer for at vise hvem de bedste er, og alle giver sig 110 procent på banen.”

 

Patrick Widen, B77

Hvorfor hader du Avarta så meget?
Årsagen til hadet skyldes i høj grad at der kun er få hundrede meter imellem vores klubber. Hele hadet bliver på ingen måde dæmpet af, at størstedelen af spillerne i vores klub, har en fortid i Avarta. Hver gang vi inkasserer tre point, og synger vores sejrsråb, bliver den efterfølgende sluttet af med ’vi hader Avarta’.

Hvorfor vinder I kampen om Rødovre?
Vi vinder kampen om Rødovre, fordi at vi har et sammenhold der gør, at vi vil ofre alt for hinanden. Det kommer Avarta til at mærke. Derudover møder vi op med klubbens 12. mand og flagskib i ryggen – Danmarks mest trofaste fans.

Hvad er det specielle ved de her lokalopgør?
Det der gør de her lokalopgør så specielle, er jo fordi der ligger det her ekstreme had mellem de to klubber. Ingen vil tabe, håneretten er på spil, og det skaber den unikke derbystemning. Det er der hvor vi for alvor bliver delt op i, “dem og os”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top