Pas på de grå i trafikken
jan-hylleborg_002_190516.jpg
Det er ikke alle steder, at cykelsluserne er mærket så godt op som i området ved Engbovej og Juelsmindevej. Derfor skal man som ældre cyklist være ekstra påpasselig. Foto: Brian Poulsen
VÆR OPMÆRKSOM: ”Er vi som ældre særligt sårbare, når vi bevæger os ud i trafikken, og hvad kan vi gøre selv for at undgå at komme til skade.” Det spørgsmål stiller SeniorRådet, når Rødovre Kommune sætter fokus på de ældre i trafikken.

Vejen til Rødovregaard er for de fleste ikke forbundet med farlige lyskryds eller risikable fortove. Eller er den?
Hvis den er, har du en oplagt mulighed for at få det sagt til de rigtige mennesker, da Seniorrådet sammen med Teknisk Forvaltning samt Ældre- og Handicapafdelingen sætter fokus på trafiksikkerhed for ældre på et møde på Rødovregaard onsdag den 1. juni fra klokken 13 til 15.
Der vil være oplægsholdere, som vil fortælle om ældres adfærd i trafikken og give gode råd om blandt andet fornyelse af kørekort, mobilitet og sikker færden til fods og på cykel.
Seniorrådet selv håber, at rigtig mange vil komme og dele deres werfaringer med trafikken i Rødovre.
Det der virker for de fleste, kan nemlig godt give problemer, hvis man er ældre.
”Kom og hør hvordan vi bedst passer på os selv og undgår at komme til skade, hvor vigtigt det er at være i god form, så vi ikke snubler over fliser på fortovet, vælter på cyklen og andet,” siger formand for SeniorRådet, Ruth Mørch, der som altid lover kaffe og kage.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top