Annonce

Ny tennissejr
WEB_Tenniskamp-2016-maj_MACIN.jpg
Marcin Gosieniecki var tilbage på divisionsholdet i weekendens kamp. Foto: Privat
tennis Rødovre Tennisklub vandt igen 6-0, uden at afgive et eneste sæt. Det gik ud over ATK.

Fortvivlet råbte ATKs Peter biltoft: ”Jeg er ikke Steffi Graf,” da han endnu engang tabte en slice-duel til Jonas Schwarz ved at sende bolden i nettet.
”Det var en kommentar, der var symptomatisk for kampen, da vi 6-0 uden at afgive et eneste sæt,” fortæller formand Poul Lundberg Andreasen, som roser holdet for en solid indsats over hele linjen.
”Vi manglede endda vores normale 2. single, Nicholas Pettersson, som var på forretningsrejse. Det gav plads til Macin, som atter var tilbage efter 1½ års skadespause.”
Rødovre Tennisklub ligger i 2. division i udendørs tennis, men det kan der blive ændret på i denne sæson, da Rødovre har lagt forrygende ud med to 6-0 sejre. Målsætningen er da også klar; det er oprykning til 1. division.
Damerne i Sjællandsserien tabte 3-0 ude mod Espergærde.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top