Annonce


Medvind til CK Fix
IMG_0400.jpg
CK Fix klarede sig flot, da cykelklubbens U16-ryttere i weekenden deltog i Tour de Himmelfart Foto: Janne Gundersen
cykling CK Fix klarede sig flot, da cykelklubbens U16-ryttere i weekenden deltog i Tour de Himmelfart, der er en af Nordeuropas største etapeløb. Thorolf Rønhede sluttede på 2. pladsen.

Det blev ikke til en samlet sejr, men de talentfulde cykelryttere fra CK Fix U16-hold kan sagtens være stolte over deres præstationer ved det netop overståede Tour de Himmelfart. Etapeløbet er et af tre etapeløb i Danmark og har deltagere fra både Holland, Norge, Sverige, Tyskland, Finland og Belgien.
Løbet startede helt perfekt for Thorolf Rønhede og Benjamin Hertz, der snuppede henholdsvis førertrøjen og bjergtrøjen efter første etape. Senere på løbets kongeetape lykkedes det CK Fix at have tre ryttere med i en mindre gruppe, hvilket betød at de vandt den samlede holdkonkurrence med flere minutter ned til et hollandsk hold.
Thorolf Rønhede og Benjamin Hertz formåede dog ikke at holde fast i den gule førertrøje eller bjergtrøjen i den samlede stilling.
Thorolf Rønhede fik en flot samlet 2. plads i løbet, og Benjamin Hertz måtte også overgive bjergtrøjen, som han tabte knebent med to point.
Cykleklubben Fix Rødovre var også repræsenteret ved Christian Lesby der sluttede på en samlet 15. plads, Marckus Njor der undervejs hjalp sine klubkammerater og endte på en flot 33. Plads. Aksel Makwarth Onink kørte sit første Tour de Himmelfart og endte på en 55. Plads. Emil Vad måtte udgå med sygdom.

Podie Holdpodie

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top